Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Politihund satte tænderne i grafittimaler

AARHUS: En grafittimaler blev taget på fersk gerning, stak af, blev bidt og sigtet for hærværk.

En kvik borger ringede mandag morgen kl. 4.58 til politiet og fortalte, at en mand var ved at male graffiti på en mur ved siden af en dagligvarebutik på Skanderborgvej i Aarhus C.

En hundepatrulje i nærheden kørte til stedet, og her så de en mand, der var i fuld gang med at spraye maling på muren. Da han opdagede betjentene, skyndte han sig at smide spraydåsen, hvorefter han sprang op på sin cykel og kørte afsted med politiet bag sig.

På Langenæs Allé væltede han og løb efterfølgende videre til fods, men flugten blev dog kort, da en politihund fik ham løbet op og standsede ham effektivt ved brug af tænderne.

Betjentene fik herefter fat i den 34-årige mand, som blev anholdt og sigtet for hærværk.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com