HILLERØD: Lørdag morgen fandt en af politiets hundepatruljer en rygsæk i området ved Milnersvej. Indholdet i rygsækken blev hurtigt kategoriseret som tyvekoster, hvorefter de skarpe hundesnuder blev sat i aktion.
Det var kl. 03.30 at en patruljevogn havde fundet rygsækken, og sporene herfra ledte politihundene frem til to mænd, en 24-årig mand fra Serbien og en 21-årig mand fra Irak.
De to mænd blev begge blev anholdt idet de var i besiddelse af nogle tyvekoster i form af otte mobiltelefoner samt indbrudsværktøj.
Ved afhøringen på Hillerød Politistation erkendte de to mænd, som begge bor i Asylcenter Sandholm, tre indbrud i området ved Milnersvej.
Nordsjællands Politi fik lørdag de to mænd varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød.