Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Politipatrulje fik bar røv i ansigtet

GILLELEJE: En hændelse ved Bakkefesten i weekenden kan nok få de fleste til at trække lidt på smilebåndet, og normalt bliver klovne betalt for deres optræden – men en 20-årig mand fra Snekkersten måtte selv betale for hans underholdningsindslag.

En 20-årig ungersvend fra Snekkersten fik gjort opmærksom på sig selv udenfor Bakkefesten’s indgang, sent lørdag – hans optræden endte næppe helt som planlagt.

En patruljevogn trillede forbi indgangen på Bøgebakken, og den 20-årige mand fik pludselig den geniale idé at hive bukserne ned og ‘moone’ betjentene for øjnene af en masse mennesker på stedet, betjentene var nok hurtigere ude af patruljevognen end den 20-årige mand havde forventet, han nåede nemlig ikke at få hevet bukserne på plads igen og stikke af før lovens lange arm havde fået fat i kraven på ham.

Det endte med at den nu mindre kække 20-årige mand slap med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen hvilket er en bøde på et par tusinde kroner.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com