Tyveknægtene huserer fortsat rundt om i gribskov, bla. er en olie tank plyndret for 800 liter fyringsolie, et hus har fået stjålet en hel del elektronik ligesom et sæt nummerplader også har skiftet ejermand.
Olietank plyndret for 800 liter olie
ESBØNDERUP: Et hus på Vestvej blev mandag formiddag pludselig meget koldt, årsagen var at ukendte gerningsmænd havde tømt husets olietank for 800 liter fyringsolie. Tyveriet af olien er sket mellem lørdag morgen kl.0900 og mandag formiddag kl 10.00. Den stjålne olie havde en værdi på ca. 10.000 kroner.
Terassedør knust med sten
RÅGELEJE: En ukendt hærværksmand har knust en terassedør i et sommerhus på Store Orebjergvej i tiden mellem d. 7. januar og frem til d. 12. januar. Knusningen af terassedøren er sket med en sten, og ligner et banalt hærværk.
Elektronik og jakke stjålet ved indbrud
RÅGELEJE: På Skovkjærs-Åsen var en indbrudstyv i aktion tirsdag eftermiddag kl. 13.30, hvor der formentlig blev udløst en alarm. Tyven kom ind ved at opbryde en terassedør, og ar rodet en del rundt i huset. Der er blevet stjålet iPad, en ring, en ørering, nogle Royal Copenhagen glas samt en fjällräven jakke.
Flere Samsung TV stjålet
UDSHOLT: På Boels-Ager har der været indbrud i et sommerhus, indbruddet er begået mellem tirsdag eftermiddag kl. 16.00 og frem til onsdag formiddag kl. 09.46. Tyven har opbrudt et stuevindue med et 40mm værktøj, og rodet hele huset grundigt igennem. Der er stjålet to stk. Samsung TV på henholdsvist 32″ og 40″, samt stjålet en iPad, en computer af uoplyst mærke, en HTC mobiltelefon, et armnbåndur af mærket Seiko samt en Peak Performance jakke.
Nummerplader GW 33 037 stjålet
GRÆSTED: En Chevrolet Spark holdt parkeret på Græsted Hovedgade, overfor Græsted Kro, onsdag mellem kl. 09.30 og kl. 13.29, og i det tidsrum stjal en tyv begge nummerplader fra den parkerede bil. De stjålne plader har nummeret GW 33 037.