Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Politirapporten – Jul & Nytår

Forsøgte at ødelægge vejmateriel
BLISTRUP: Nytårsnat kl. 03.45 fik politiet en anmeldelse om nogle unge lømler der forsøgte at ødelægge noget afspærringsmateriel på helsingevej. Der blev forsøgt at sprænge noget af materiellet i stykker med kraftigt fyrværkeri, men formentlig uden held.

Postkasse sprængt i atomer
BLISTRUP: På Niels Lorentzensvej blev en postkasse pulveriseret af et kraftigt kanionslag kl. 02.30, nytårsaften. En parkeret bil blev ramt af stumperne fra postkassen, det meførte nogle ridser og buler i bilens side.

Strandcamping ramt af omfattende hærværk
DRONNINGMØLLE: Hos Dronningmølle strandcamping har hærværksmænd hærget området i dagene op mod jul. Ødelæggelserne er først anmeldt til politiet kort før nytår, og listen af ødelæggelser lang. Hærværksmændene har bla. rykket samtlige lamper op ad jorden og trampet i stykker, den automatiske bom til pladsen er vredet og bukket i stumper og stykker, en garagedør er brækket op og havekummer i cement er blevet knust. De har samtidig stjålet en 3 m bred havelåge som blev smidt ud på Villingebæk Strandvej samt stjålet legepladsens kravlenet på 4×6 m.

Postkasse sprængt i stykker
GILLELEJE: På Bauersvej måtte en postkasse lade livet, da ukendte personer sprængte den i stumper og stykker i løbet af Nytårsaften. Politiet fik anmeldelsen om hærværket d. 01. januar kl. 09.32

Drenge smadrede stopsignaler på trinbrædt
GILLELEJE: Lokalbanens trinbrædt i Stæremosen blev d. 01. januar udsat for et omfattende hærværk af seks drenge. Politiet blev alarmeret om hærværket kl. 14.40, hvor drengene smadrede stopsignalerne på stedet med stenkast. Drengene smadrede ligeledes gadebelysning og belysning på selve trinbrædtet ved hjælp af sten fra togskinnernes belægning. Drengene var forduftet da politiet kom forbi stedet.Hvis nogen ved noget om sagen, hører politiet gerne om det på 1-1-4.

Tyveri fra uaflåst Volvo
GILLELEJE: På Grønnevang er der sket tyveri fra en uaflåst personbil, en Volvo V70, d. 28.december mellem kl. 18.00 og 19.00. fra bilen er der stjålet en TomTom GPS samt en pung indeholdende mindre kontant beløb og div. kort.

Nummerplader stjålet fra firmavogn
HELSINGE: Elektrikkerfirmaet ‘Elkontakten’ på Bymosevej er blevet et sæt nummerplader fattigere. Mellem d. 30.december kl. 15.00 og frem til d. 02. januar kl. 07.00 har en ukendt gerningsmand stjålet nummerpladerne til en af firmaets varevogne. Pladerne sad på en Opel Vivaro og havde nummeret VJ 93 136

Indbrud på Fyrrevej I
HELSINGE: På Fyrrevej var en villa målet for en indbrudstyv nytårsaften mellem kl. 18.30 og kl. 03.00 natten til 01. januar. tyven kom ind ved at smide en sten gennem en terassedør i huset, og der er endnu ikke overblik over, hvad der måtte være stjålet.

Indbrud på Fyrrevej II
HELSINGE: På Fyrrevej har endnu et indbrud fundet sted, det er sket mellem d. 31.december kl. 15.00 og frem til d. 01. januar kl. 10.15. Tyven har knust en rude i en terassedør med en sten, og der er endnu ikke kommet overblik over hvad og hvor meget der er blevet stjålet.

Indbrud på Fyrrevej III
HELSINGE: Endnu en villa på Fyrrevej måtte lægge ryg til en indbrudstyv, her skete det natten til d. 01. januar mellem kl. 02.00 og frem til om formiddagen kl. 11.00. Tyven knuste en rude i en bryggersdør, og er stukket af med To computere, et TV, en Nintendo wii spillekonsol, to hardballpistoler, spiritus og husets spisebestik.

Indbrud på Bryggerengen
HELSINGE: Mandag d. 29.cecember var der indbrud i en villa på Bryggerengen, det skete mellem kl. 17.30 og 20.30. tyven kom ind ved at opbryde et vindue til huset, hvorefter der er rodet rundt og stjålet bla. smykker, to bærbare pc’ere, en rygsæk af mærket Fjälræven, en pc mus, en guitarpedal og en Iphone oplader.

Indbrud på Bryggerengen II
HELSINGE: Natten mellem d. 29. – 30. december begik en ukendt gerningsmand indbrud i en villa på Bryggerengen. Tyven har opbrudt en havelåge for at skaffe sig adgang til husets bagside, og efterfølgende er et stuevindue opbrudt med koben. Smykker, parfume, gavekort, bærbar PC’er af mærket Medion, en GPS og et digitalt kamera er blevet stjålet fra huset.

Tyveri fra uaflåst anneks på Egevej
HELSINGE: På Egevej har en tyv slået til natten mellem d. 22.december og d. 23. december. Fra et uaflåst anneks er der stjålet en sort/blå sportstaske med tre badminton-ketchere, mrk FZ og Yonex, sko og træningsdragt, hårtørrer, natkjole, kosmetik og rødvin.

Tyv huggede designerlampe
MUNKERUP: En indbrudstyv var en anelse snedig ved et indbrud i et sommerhus på Jørgens Hvilevej mellem d. 10.december og frem til d. 26.december. Tyven opbrød et stuevindue med et koben, og kunne via det opbrudte vindue række ind efter en Arne Jakobsen stuelampe. Udover den dyre designerlampe blev der ikke stjålet andet fra huset.

Budcykel stjålet fra anneks
SMIDSTRUP: Et anneks på Irisvej har været mål for en tyv mellem d. 19.december og d. 30.december. En rude er blevet aflistet, og der er stjålet en gammel nyrestaureret postkasserød budcykel m/lille lad foran.

Tyv stjal fire rummeter brænde
STRAND ESBØNDERUP: En ukendt tyveknægt er stukket af med hele fire rummeter brænde fra et sommerhus på Dyrholmen. Tyven har fået et godt forspring, da brændet er stjålet mellem d. 01. oktober og frem til d. 30.december.

Kobberlamper stjålet
STRAND ESBØNDERUP: To stk. udendørs kobberlamper af ukendt mærke er blevet stjålet fra et sommerhus på Dyrholmen emmel d. 16. november og frem til d. 30.december. Tyven har skruet lemperne ned fra en carport og ved indgangsdøren til huset. ledningerne er blevet klippet over af gerningsmanden.

Alarm skræmte tyveknægt
STRAND ESBØNDERUP: En tyv har forsøgt indbrud i et sommerhus på Revlingebakken, men er tilsyneladende blevet skræmt væk af husets tyverialarm. tyven har forsøgt sig mellem d. 30.december kl. 14.00 og frem til d. 01. januar kl. 13.30. tyven startede med at opbryde en større havelåge til stedet, hvilket udløste en udvendig sirene på stedet. Den forsøgte tyven så at smadre, men uden held da sirenen kun gik løs fra dens montering oppe i luften på en stolpe.

40″ fladskærms-TV stjålet
TISVILDELEJE: Et fritidshus på Fiskerbakken er blevet opbrudt i tiden mellem d. 19. december og frem til 2. juledag, 26. december. Tyven er kommet ind via et opbrudt vindue og der er stjålet et 40” Sony fladskærms TV og to tilhørende fjernbetjeninger.

Brændeskur tømt for brænde
UDSHOLT: En tur op i sommerhuset blev en kold fornøjelse for en sommerhusejer på Torn-Åsen. ved ankomst til huset kunne det konstateres at en tyv havde plyndret brændeskuret for ialt fire rummeter blandet brænde i tiden mellem d. 19.oktober og frem til d. 01. januar.

Afskød raketter henover staldbygning
ØRBY: Vanen tro medførte afskydningen af fyrværkeri klager, bla. fra en beboer på Farvergårdsvej som var generet af afskydning af raketter henover sin staldbygning. De opskræmte dyr fik dog ingen assistance, da politiet på det tidspunkt havde rigeligt at se til da anmeldelsen indløb kl. 00.22.

/AA

Seneste nyheder:

Tip os!