Populær kæmpe-truck på Danmarksturné besøger Helsinge

HELSINGE: En specialdesignet truck med indbygget lastbil-simulator besøger i denne uge Helsinge som en del af et landsdækkende roadshow. Her kan eleverne prøve kræfter med chaufførjobbet og samtidig få viden om mulighederne i transporterhvervet. 

Elever på Nordstjerneskolen får næste uge mulighed for at prøve at køre en truck i en simuleret verden. Det sker når det landsdækkende roadshow 23. februar lægger vejen forbi for at give de unge et realistisk billede af oplevelsen bag rattet i en lastbil.

Roadshowet har besøgt mere end 850 skoler rundt om i landet, og flere end 70.000 elever har haft glæde af den specialdesignede lastbil. Det er så populært at få besøg af roadshowet, at trucken er booket frem til juni 2024.

Mangler truckere
Årsagen til roadshowet skyldes en for høj gennemsnitsalder i den danske godstransportbranche. Samtidig oplever transportvirksomheder i Danmark allerede nu mangel på arbejdskraft.

Seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 3680 vognmænd har søgt forgæves efter chauffører de seneste to år.

Quiz og underholdning
Ud over at prøve kræfter med den populære lastbilssimulator tester eleverne desuden deres viden i quizzer og får brugbar information om jobbet og branchen, som skal være med til at gøre op med fordommene og vise mulighederne i chauffør faget.

“Et vigtigt formål i den forbindelse er at bekæmpe det såkaldte uddannelsessnobberi, hvor bestemte uddannelser og jobtyper bliver set som bedre eller mere fine end andre”, forklares det i en udsendt pressemeddelelse.

Særligt budskab til unge piger
Når den store truck turnerer rundt på skolerne, har den et helt særligt budskab med til de unge piger: Der skal flere kvinder i førersædet.

I Danmark bliver blot 2 ud af 100 lastbiler ført af en kvinde. Det placerer godstransporten blandt de brancher med færrest kvindelige medarbejdere.

Fakta: Om “Job i transport”
I regi af Transportens Udviklingsfond og Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond er 3F og arbejdsgiverorganisationerne ATL og DTL-A gået sammen om kampagnen “Job i transport”, der skal forbedre lastbilchaufførers image og tiltrække flere til branchen.

Derudover har kampagnen fokus på at fastholde de nuværende transportarbejdere samt tiltrække ledige og samfundsgrupper, som i dag er underrepræsenteret i branchen. Det gælder f.eks. kvinder og nydanskere.

Link til kampagnen på Facebook: https://www.facebook.com/jobitransport/

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?