Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Kongelig hund trafikdræbt

FREDENSBORG: HKH Prins Henrik har mistet sin hund, den syvårige Vega ved en trafikulykke lørdag aften i Nødebo. Hunden blev påkørt og dræbt et sted i Nødebo, det bekræfter Kongehusets Kommunikationsafdeling.

(Foto: Googlemaps.com)

En læser oplyste søndag til Politirapporten.nu, at hunden blev fundet påkørt og dræbt på vejbanen et sted i Nødebo området, og det er mandag kl. 15.30 blevet bekræftet af Lene Balleby, Kongehusets Kommunikationsafdeling.

Hunden havde været med på gåtur og var her stukket af fra HKH Prins Henrik, og den tur endte altså fatalt for den lille ruhårede gravhund.

En kvindelig bilist fandt den påkørte ruhårede gravhund, den syvårige Vega, og kunne konstatere at hunden var død efter at være ramt af en bil.

Hunden bar halsbånd, og den kvindelige bilist ringede til nummeret på halsbåndet.

Kort efter ankom personale fra Kongehuset til stedet i en kronebil og svøbte den dræbte hund i et stort håndklæde med H.M Dronningens monogram, fortæller læseren til Politirapporten.nu

Herefter kørte personalet afsted med hunden, i retning mod Fredensborg Slot.

Lene Balleby, Kongehusets Kommunikations afdeling, bekræfter at Politirapporten.nu’s oplysninger er korrekte.

 

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com