Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Projekt-præsentation: Sådan vil du komme til at opleve Søborg Sø

SØBORG: På et kommende informationsmøde kan man få en aktuel status på arbejdet med at genskabe Søborg Sø.

Tirsdag den 8. marts kl. 19 vil Ida Dahl-Nielsen, biolog og projektleder, Skov- og Naturstyrelsen og forstfuldmægtig og projektmedarbejder Morten Elling, Naturstyrelsen, fortælle om genopretningen af Søborg Sø i Søborg Forsamlingshus.

Projektleder Ida Dahl-Nielsen fra Skov- og Naturstyrelsen vil fortælle om Søborg Sø-projektet, der blandt andet forventes at få stor indflydelse på fugle- og dyrelivet i området. Foto: Presse.

Søborg Sø har været Nordsjællands 4. største sø, indtil den blev afvandet til landbrugsformål i 1790. Om et par år genopstår søen som et attraktivt udflugtsmål med både et mangfoldigt fugleliv og kulturhistoriske værdier og med flere positive natur-, miljø- og klimaeffekter.

Kom og hør om det store projekt med igen af få vand på Søborg Sø. Hvorfor genskabes søen, og hvilke tiltag skal der ske? Hvor langt er de konkrete planer med blandt andet stier og fugletårne? Hvordan kan man komme ud at opleve området, og hvornår kommer der vand i søen?

Arrangementet er et samarbejde mellem Søborg Bylaug og Gribskov Folkeuniversitetet. Pris for foredraget er 90 kr. inkl. kaffe kage.

Tilmeldingen er bindende på gribskovfu.nemtilmeld.dk

Seneste nyheder:

Tip os!