Kriminalmagasinet Politirapporten

Psykisk ustabil svensker bidt af politihund under anholdelse

Onsdag aften kl. 19.15 rykkede politiet ud til Ejbyvej i Lille-Skensved, idet en mand råbte og skreg på gaden, ligesom han af og til hoppede ud blandt de kørende biler, hvis sidespejle han slog eller sparkede ud efter.

Politiet fik i området kontakt til en udadreagerende, 28-årig mand fra Sverige, som ikke ville lade sig frihedsberøve.

En patruljehundefører, der med sin tjenestehund tilfældigt kom forbi på vej til arbejde, assisterede efterfølgende ved frihedsberøvelse af den svenske mand, som endte med at blive bidt af politihunden på grund af sin aggressive adfærd.

Den svenske mand blev på grund af sin adfærd sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og efterfølgende efter et lægetilsyn anbragt i detentionen.

Kort efter kl. 22.00 anså politiet det som forsvarligt at løslade manden fra politistationen i Roskilde.

Kl. 00.18 henvendte en 60-årig mand sig til politiet, fordi han på Møllehusvej, Roskilde, var blevet kontaktet af en fremmede mand, der oplyste at være blevet stukket med en kniv.

Politiet kørte hurtigt til Møllehusvej, hvor politiet igen fik kontakt til den 28-årige, svenske mand, som ikke var blevet stukket af en kniv, men som havde en mindre skade som følge af hundebiddet tidligere på aftenen.

Manden blev formanet om ikke at skræmme andre med voldsomme udtalelser, inden han blev bortvist fra området.

Kl. 01.25 måtte politiet så køre til området ved en fastfoodrestaurant i Ringstedgade, Roskilde, hvortil en ambulance var blevet tilkaldt. En mand optrådte aggressivt og utryghedsskabende over for ambulancepersonalet.

Det viste sig igen at være den svenske mand, som nu blev sigtet igen for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af sin aggressive adfærd. For at få skabt på gaderne i Roskilde blev han igen frihedsberøvet og anbragt i detentionen, hvor han fik lov til at sove natten igennem.

En læge vurderede denne gang, at den svenske mand havde behov for behandling på grund af sin mentale tilstand, så ved løsladelsen torsdag morgen kørte politiet ham på et sygehus til fornøden behandling i den anledning.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce