HUMLEBÆK: Guldsmeden i Humlebæk Centret fik knust facaden med en otte meter lang telefonpæl, natten til onsdag. Nordsjællands Politi håber at nogen kan genkede den stjålne VW transporter der blev benyttet af tyvene.
Rambuktyveriet skete natten til onsdag, kl. 01.58 idet tyvene knaldede den lange pæl igennem butikkens sikkerhedsgitre.
Efter at have knust sikkerhedsgitrene – og den stjålne bil – så flygtede tyvene med en endnu ukendt mængde af guld, smykker og ure til en ukendt værdi.
Ved rambuktyveriet brugte tyvene den viste brune VW kassevogn, en af de såkaldte folkevognsrugbrød, der havde en prøvenummerplade med nummeret BF 5374.
Bilen har tyvene stjålet tidligere på måneden, ifølge Nordsjællands Politi, der fortsat meget gerne modtager oplysninger i sagen, og nu har frigivet billeder af bilen i håbet om at nogen har set den holde et sted eller har set den på vej til gerningsstedet, natten til onsdag.