Ramløse: Så er tiden igen nær til stort marked ned masser af underholdning ved præstegården i Ramløse. Festen finder sted søndag d. 5. juni fra kl. 14 til 17.
Markedet indledes kl. 14 med en grundlovstale af sognepræst Michael Porsager. Der vil også være boder og tilbud såsom kagebod, plantesalg, cafeteria, grillpølsesalg fiskedam, loppemarked, tombola, spejdersjov, popcornmaskine, øl- og vinbar, isbod og meget mere.
Underholdningen leveres fra scenen og i Sognelængen af Ramløsekoret, Ramløse Scenen, Ramløse kirkes børnekor og Pastor Porsagers Jazzkapel.
Private boder
I år har arrangørerne for første gang inviteret private til at åbne deres egne boder – mod at aflevere en mindre del af omsætningen til det gode formål. Lokale har derfor fået mulighed for at sælge egne produkter.
Pengene går til 5. juni markeds fonden, som deler penge ud til gode initiativer i Annisse og Ramløse. Gennem årene er flere hundretusinde kroner formidlet på den vis, og hovedparten er gået til arbejdet med børn og unge i Annisse og Ramløse.