Kriminalmagasinet Politirapporten

RAZZIA: 53 køretøjer kontrolleret – det endte i 27 sigtelser

Midt- og Vestsjællands Politis færdselsafdeling afholdt torsdag eftermiddag en fælles kontrol i samarbejde med Færdselsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Militærpolitiet og Motorstyrelsen.

Kontrollen blev afholdt i tidsrummet 15.30-22.30 på Køge Bugt Motorvejen. I dette tidsrum blev der standset 46 lastbiler/vogntog, heraf 22 udenlandske, og det resulterede i 20 sigtelser, bl.a. 12 sigtelser for overtrædelse af køre-/hviletidsbestemmelserne. Der blev standset 7 varebiler, som alle resulterede i sigtelser for lovovertrædelser.

Overtrædelserne spænder meget vidt – fra manipulation af forureningsbegrænsende udstyr, kørsel med flere førerkort til takografen – til forskellige fejl og mangler og ulovlig transport af farlig gods.

To af lastbilerne, som havde manipulerede motorstyreenheder, blev tilbageholdt på stedet og fik ikke lov at køre videre.

Tallene taler deres eget tydelige sprog
”Tallene taler deres eget tydelige sprog. Næsten halvdelen af de køretøjer, vi standsede ved den fælles myndighedskontrol, resulterede i en sigtelse for lovovertrædelser. For to lastbiler var det så grelt, at de ikke fik lov at køre videre,” siger leder af færdselsafdelingen, fg. vicepolitiinspektør Mads Haugaard og slutter:

”Når man vælger at se stort på den gældende lovgivning, udsætter man ikke blot sig selv, men også andre for unødig fare. De lastbilchauffører, som kører med flere førerkort til deres takograf, gør det for at omgås køre-/hviletidsreglerne. Det må siges at være en rigtig dårlig ide. Kombinationen af en tonstung lastbil, høj fart på motorvejen og en træt chauffør kan meget hurtigt ende helt galt. Jeg er meget tilfreds med, at vi fik sigtet 12 lastbilchauffører for denne lovovertrædelse, men jeg havde selvfølgelig hellere set, at alt havde været i den skønneste orden.”

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce