Kriminalmagasinet Politirapporten

Redningsbåd tæt på målet

GRIBSKOV: Brandmandsklubben skulle fredag eftermiddag modtage en check på 25.000 fra Foreningen Østifterne. Helt uventet dukkede Nykredit Bank også op, og afleverede en check på 10.000 kroner. De to flotte tilskud, til købet af en ny redningsbåd i Gribskov Kommune, bringer nu Brandmandsklubben tæt på målet.
 

Lars Bo Jørgensen, Jan Ferdinandsen, Jesper Nielsen, Erik Bornø, Camilla Kisling og Morten Ringsted ved checkoverrækkelsen udfor ‘Havhøkeren’ fredag eftermiddag. (Foto: OV)

– Vi har knoklet med dette her og vi nærmer os langsomt men sikkert målet med vore indsamling, siger Morten Ringsted på vegne af Brandmandsklubben, til Politirapporten.nu

Fredag eftermiddag kunne Brandmandskulbben tilføje yderligere 25.000 kroner til indsamlingen til en ny redningsbåd, det skete på Gilleleje Havn udenfor Havhøkeren.

Foreningen Østifterne havde besluttet at støtte brandfolkenes kamp for en ordentlig redningsbåd til havet på nordkysten, og Camilla Kisling overdrog derfor fredag kl. 15.30 en check på 25.000 kroner til støtte for indkøbet af den nye redningsbåd.

Mens smilene var store over endnu en kontant støtte til en ordentlig redningsbåd, så kom der pludselig en check på 10.000 kroner ind fra en uventet sponsor.

Det var privatassurandør i Nykredit, Lars Bo Jørgensen, som mødte op og gav den overraskende ekstra check til redningsbådsprojektet.

Redningsbåd alt, alt for lille
Den redningsbåd som der benyttes pt. er alt for lille og klejn til feks. bølger på 2-3 meter, ligesom den er hjælpeløs ved vindhastigheder over 10 sekundmeter.

Således kan Bådgruppen fra brandstationen i Gilleleje ikke komme feks. en synkende båd til hjælp, hvis vejret er blot lidt dårligt, men det kommer mandskabet til at kunne med den nye båd som er markant stærkere og langt mere sødygtig.

Motorkraften i den nye båd vil være 300 hestekræfter, ligesom der er plads til ikke mindre end 14 personer ombord og brandvæsnets nødbehandlere vil have mulighed for at behandle tilskadekomne under transporten ind mod land.

I den nuværende redningsbåd er der end ikke plads til andre end redningsmandskabet og maks en passager.

Når brandmandsklubben kommer i mål, og har fået indsamlet de 400.000, så skal sagen op på et møde i Gribskov Kommune hvor der skal besluttes et tilskud fra kommunen på 400.000 til indkøbet af den langt kraftigere og langt mere sikre redningsbåd.

Således er der tale om en investering på over 800.000 kroner, for båd, motorer og en masse udstyr til søredning.

Det er dog en formssag, idet Gribskov Kommune hele vejen har støttet brandfolkenes indsamling og hvis alt går vel håbes det at den nye redningsbåd vil være klar til foråret 2013.

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce