Kriminalmagasinet Politirapporten

Retur bag tremmer: 28-årig prøveløsladt mand slog hjælpsom 21-årig kvinde i jorden

HOLBÆK: Lørdag aften kl. 21.30 fik politiet anmeldelse om slagsmål på vejen på Kasernevej, hvilket var opstået, efter at en 21-årig kvinde fra Holbæk havde hørt noget råberi fra gaden.

Hun undersøgte dette nærmere ved at forlade sin bopæl. På gaden mødte hun en 28-årig mand og spurgte, hvad der var i vejen.

Han besvarede den venlige henvendelse ved at rive fat i den 21-årige kvinde, rive hende omkuld, slå på hende og true hende.

Politiet anholdt den spirituspåvirkede, 28-årige mand for vold mod kvinden, det blev han sur over og sparkede en politibetjent over benene og spyttede på en anden mens han kom med verbale ytringer af fornærmelig karakter mod politiet, inden den anholdte kunne transporteres væk fra området.

Den anholdte 28-årige blev sigtet og afhørt til sager om vold, vold og fornærmelig tiltale mod politiet, inden politiet kunne træffe afgørelse om, hvad der videre skulle ske med den anholdte.

Det viste sig, at den 28-årige havde udgangstilladelse fra afsoning af en frihedsstraf, en af betingelserne herfor var at holde sig ædru hvilket han absolut ikke var.

Kriminalforsorgen besluttede derfor med det samme at den 28-årige skulle have inddraget sin udgangstilladelse, politiet bragte ham derfor retur til et arresthus til fortsat afsoning, og han kan nu forvente at blive indkaldt til retten, når politiet har efterforsket de nye sager mod ham færdig.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.