Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Røver idømt et år og tre måneders fængsel efter mislykket røveri

Hurtige og snarrådige borgere pågreb fredag ved middagstid en 29-årig mand fra Helsinge, som netop havde begået røveri mod Spar på Fredensborgvej i Tikøb. Røveren blev lørdag formiddag idømt en straksdom på et år og tre måneders fængsel.

En 29-årig mand fra Helsinge er lørdag formiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør, sigtet for to røverier mod Spar i Tikøb.

Her blev han idømt en straksdom på et år og tre måneders fængsel, og sendt til direkte afsoning af fængselsdommen.

Røveri gik galt
For anden gang på en uge begik en 29-årig mand fra Helsinge fredag middag røveri mod Spar-butikken i Tikøb, men det skulle han have ladet være med for denne gang havde købmanden og hans personale fået nok.

Ved det første røveri d. 02.februar havde røveren vist en pistol i bukseliningen, men fredag ved middagstid var der skruet voldsomt op for dramatikken, da røveren denne gang kom ind med trukket pistol, og truede kassemedarbejderen. Røveren ragede selv pengene til sig fra kassen og satte i løb ud af butikken.


Her stoppede heldet for røveren.

På vej ud af butikken havde han allerede fire ansatte i røven, og larmen fra eftersættelsen fik flere til at slutte sig til jagten på den 29-årige røver som løb alt hvad han kunne – men ikke hurtigt nok.

Nordsjællands Politi blev alarmeret kl. 11.58 om røveriet, og om den igangværende jagt på gerningsmanden som dog hurtigt var overstået.

Jagten på den 29-årige mand fra Helsinge endte på en terrasse på Frodesvej i Tikøb, 3-400 meter fra butikken, hvor han opgav flugten og nogenlunde udramatisk overgav sig til de omkring 10 personer som forfulgte ham – dog uden høtyve og fakler.

Han blev fastholdt på stedet indtil politiet nåede frem, og overtog den anholdte mand. Under visitation af manden blev der fundet en sort plasticpistol og lidt penge fra kassen

– Så håber vi bare, at det hele kan tjene til skræk og advarsel for andre, hvis de skulle pønse på noget lignende. Det gider vi ikke i Tikøb, og vi bliver heller ikke bange for en plasticpistol. Hvis nogen finder på noget lignende igen, så skal de også vide, at der næsten altid er nogen, der kigger ud af vinduet i Tikøb, og at vi står sammen herude, fastslår Købmand Morten Wagner overfor Helsingør Dagblad.

Hermed er fremtidige røvere blevet advaret – i Tikøb finder man sig ikke i den slags.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce