Lørdag eftermiddag kl. 16.18 fik Østjyllands politi en anmeldelse om væbnet røveri mod sandwichbutik.
En mand indfandt sig i butikken og begyndte at bestille en sandwich, da han pludselig hoppede op på disken med en ca. 20-30 cm lang køkkenkniv i hånden og tog ca. 1000 kr. i kontanter fra kassen.
Manden løb herefter fra stedet mod Park Allé.
Røveren beskrives som:
Mand, 165 cm, spinkel af bygning. Iført: Mørkegrøn og sort dynejakke med hvidt logo på ryggen, hætte over hovedet, kasket og mørke jeans. Medbragte: 20-30 cm lang køkkenkniv.
Politiet søger vidner til sagen og kan kontaktes på 114.