ALLERØD: En desperat røver truede med at tage sig eget liv på perronen på Allerød Station, manden tilføjede sig selv flere snitsår under politiaktionen.
Røveren, identisk med en 28-årig mand, havde begået røveri mod en frisørsalon på Amtsvej, hvor han havde truet personalet med en kniv.
Røveren stak af med et mindre kontant beløb, men så nemt skulle han ikke slippe for frisørsalonens ejer fulgte efter den flygtende røver og holdt telefonisk kontakt med politiet som stødte til på Allerød Station.
Røveren gik helt amok på stationen, da han fik øje på betjentene og lavede en ret voldsom og dramatisk scene ud af det.
Den 28-årige røver truede med at dræbe sig selv ved at snitte halsen over og satte kniven for struben for at understrege alvoren.
Det medførte at Allerød Station blev evakueret, og al tog trafik blev standset mellem kl. 15.19 og kl. 15.53. Undervejs præsterede den 28-årige mand at tilføje sig selv flere snitsår i bla. hovedbunden med kniven.
Efter at have forhandlet frem og tilbage med den desperate mand i et lille kvarters tid, lykkes det for betjentene at kaste sig over røveren, og få ham pacificeret.
Eftersom manden blødte fra de selvpåførte knivsår, blev han med en ambulance kørt til behandling på Hillerød Hospital, hvorfra han kort efter blev udskrevet efter behandling af sårene.
Manden sidder nu i dententionen, og fremstilles onsdag i grundlovsforhør.