Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Røveri mod Danske Bank

NIVÅ: Kort før middag har to ukendte gerningsmænd begået røveri mod Danske Bank i Nivå, røverne har truet på stedet med en pistol og en massiv politistyrke leder efter gerningsmændene.

Den Danske bank fik for nyligt smadret facaden, da en bobcat ‘gravede’ pengeautomaten ud af lokalerne. Nu har en pistolbevæbnet røver slået til… (Foto: Allan Andersen)

En læser fortalte kort før middag til Politirapporten.nu at området myldrede med politi, og der var meget stor aktivitet i området.- Jeg har ikke set nogen hundevogne endnu men det virker som om alle patruljevogne fra Nordsjælland er trommet sammen, for de er over alt, sagde læseren til Politirapporten.nu kl. 11.45

To mænd trængte kort efter kl. 11.00, onsdag formiddag, ind i Danske Bank og røverne truede personalet med en pistol.

– De er naturligvis meget chokerede. Det ville enhver jo være, hvis man var  blevet truet på den måde, siger Vagtchefen for Nordsjællands Politi, Palle Jørgensen.

De to mænd, der beskrives som unge mænd, var iført sort tøj og havde maskeret sig med  hætter eller huer.

Røverne ankom til Nivå Centret på en knallert, hvorefter de gik ind i banken og truede sig til et endnu ukendt pengebeløb.

Under jagten på gerningsmændene har politiet fundet gerningsmændenes flugtkøretøj, knallerten, godt 400 meter fra banken.

Politiet har afspærret et stort område af centret omkring Danske bank, og teknikerne er netop begyndt at arbejde på stedet kl. 13.00.

Politiet hører meget gerne fra vidner til røveriet på tlf. 49 27 14 48    

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com