DEBATINDLÆG: Den rungende politiske tavshed understreger med al tydelighed, at Socialt Netværk Gribskov har haft ret hele vejen i deres kritik af de ansattes arbejde og den manglende politiske vilje til at gribe ind over for den ondskabsfulde kultur, som hersker i forvaltningen.

Den 9. april landede Rigsrevisionens landsdækkende 2-årige undersøgelse vedrørende anbringelsesområdet, og det er voldsom læsning for os, som har indsigt i det, der foregår, og især for de mange berørte familier, som dette her går ud over.

For Gribskov Kommunes vedkommende står det i den grad sløjt til, når der er graverende fejl i de børnesagkyndige undersøgelser, som med sine 80 procent udgør et kolossalt højt risikoniveau for, at der anbringes børn på et grundlag, som er spækket med fejl og mangler.

Der er anvendt 10 sager for Gribskov Kommunes vedkommende i denne store undersøgelse. Undersøgelsen kom desværre ikke omkring forældrekompetenceundersøgelserne, da man af hensyn til ”de berørte familier” ikke har fremsendt relevant materiale til undersøgelsen.

Det undrer for så vidt ikke mig, at man fra Gribskov Kommunes side ikke har villet lægge navn til disse mange besynderlige undersøgelser, for det kunne jo betyde, at et eventuelt resultat ville bevirke, at vores kommunalbestyrelse ville være tvunget til at åbne en masse sager op for at lade dem blive undersøgt for yderligere fejl og mangler.

I snart fire år har vi råbt og skreget på politisk handling. Ikke engang 212 underskrifter fra bekymrede borgere og enkelte ansatte har fået vores politikere op af stolen. Til gengæld er vi frivillige blevet anmeldt for trusler og chikane, fået frataget vores partsrepræsentantskab eller anholdt af politiet i en families private have.

Når vi har skrevet til vores politikere, borgmestre, kommunaldirektører og administrative daglige ledere og forvaltningsdirektører, er vi blevet afvist under parolen: ”Vi kan ikke genkende det billede, du her forsøger at tegne af de ansatte.”

Anders Gerner Frost vil simpelthen ikke købe præmissen om, at de ansatte arbejder uvederhæftigt. Nå, det er jo fair nok at have denne holdning, men når det nu endelig kan dokumenteres, at der er så høj fejlprocent i de ansattes arbejde, så er personlige antagelser og holdninger fuldstændig ligegyldige.

Men jeg håber da virkelig, at både Anders Gerner Frost og BU-udvalgsformand Pia Foght har fået styr på forretningsgangen, når der skal træffes afgørelser om anbragte børn og unge i vores kommune.

Det ville jo betyde, at dommeren, mødelederen, ville skulle have styr på al lovgivningen, herunder hele screeningsprocessen, børnesagkyndige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, partshøringer, officialprincippet, hurtighedsprincippet, P-meddelelser, klager, vejledninger mv.

Det ville også betyde, at de ansatte ikke længere ville have ret til at frasortere i dokumentationen, som de ellers ifølge deres direktør, Camilla Ottsen, gerne må, uden at direktøren har henvist til en eneste lovparagraf, der gør denne arbejdsgang lovlig.

Alle medlemmer af BU-udvalget ville så også underskrive det endelige anbringelsesdokument, og ikke forvaltningen, som det fortsat er pålagt.

Referenten ville i bedste fald indskrive advokaternes afsluttende bemærkninger i det samlede referat, så andre myndigheder uden for Gribskov Kommune ville få indsigt i det, der foregår under disse møder i BU-udvalget.

Jeg tror nu heller ikke, at vi vil opleve en tidligere udvalgsformand stå og udtale til et åbent byrådsmøde, at ”vi får 100 procents medhold i Ankestyrelsen og danske domstole”, for Ankestyrelsen er af nogle under skarp kritik, både før og efter undersøgelsen.

Ankestyrelsen er underkendt gang på gang i byretten i Helsingør og Hillerød, og det er set utallige gange, at de nedlægger sagen i byretten for at prøve den igen via BU-udvalget.

Vi bør selvfølgelig også huske på, at den tidligere faglige leder i Familierådgivningen kontaktede flere af vores medlemmer og opfordrede dem til at skifte Socialt Netværk ud med et andet, så medlemmerne ville modtage en bedre sagsbehandling.

Mange af disse handlinger vil ikke sådan lige gå i glemmebogen, medmindre nogen vil tage ansvar for alt det skidt, vi har måttet stå model til i alle disse år, familier som frivillige.

Du kan læse hele Rigsrevisionens store undersøgelse her: Beretning om sagsbehandling ved anbringelser af børn | Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne hæfter sig ved disse undersøgelsesresultater:

57 procent af børnene har ikke fået udarbejdet en børnefaglig undersøgelse inden for fristen. For 21 procent af børnene var undersøgelsen fortsat ikke udarbejdet et halvt år efter afgørelsen om anbringelsen, selv om den som udgangspunkt skal udarbejdes inden afgørelsen.

Kommunerne har for 47 procent af børnene ikke udarbejdet Barnets plan rettidigt. 18 procent af børnene har ikke en Barnets plan et halvt år efter afgørelsen om anbringelse.

Der er stor variation i kommunernes overholdelse af lovkravene i anbringelsessagerne. Det betyder, at der er en række kommuner, hvor andelen af sager, hvor lovens krav ikke er overholdt, ligger på mellem 75 procent og 100 procent.

Mangler i sagsbehandlingen kan blandt andet øge risikoen for, at børnene oplever brudte forløb med unødvendige skift i anbringelsessteder.

Social- og Boligministeriet har iværksat flere initiativer for at afhjælpe problemerne, men ministeriet mangler viden om, hvorvidt initiativerne styrker den kommunale sagsbehandling. Undersøgelsen indikerer, at initiativerne ikke har haft den ønskede effekt. Den manglende viden om, hvilke initiativer der virker, betyder, at ministeriet ikke kan sætte målrettet ind.

Social- og Boligministeriet har ikke udnyttet alle de redskaber, som de har til rådighed for at sikre lovmedholdelighed, herunder økonomiske incitamenter.

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefalinger om, at Social- og Boligministeriet bør undersøge årsagerne til, at kommunerne fortsat har problemer med at overholde lovkravene til sagsbehandlingen.

Social- og Boligministeriet bør sikre sig viden om, hvorvidt igangsatte initiativer faktisk bidrager til at løse problemerne, og dermed følge op på et af de centrale temaer i reformen Børnene Først, som var ”bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed”.

Social- og Boligministeriet bør tage stilling til og derefter udmelde, hvordan barnets lov skal fortolkes i forhold til rettidigheden i gennemførelsen af børnefaglige undersøgelser i akutte sager.

Statsrevisorerne bemærker, at Rigsrevisionen finder anledning til at gøre Folketingets Ombudsmand opmærksom på de mangler i sagsbehandlingen, der er konstateret i forbindelse med denne undersøgelse.

Statsrevisorerne opfordrer Social- og Boligministeriet til at sikre, at kommunerne anvender en ensartet, korrekt og gennemsigtig registreringspraksis, som gør det muligt at følge udviklingen på tværs af kommunerne. Denne problematik blev også påtalt af Statsrevisorerne i 2016.

Da vi nægtes dialog med forvaltningen, kommunaldirektøren og vores borgmester, er vi nødt til at anvende de kanaler, der ligger tættest på. Jeg ser det som min borgerpligt at melde offentligt ud om de mange problemer, som fortsat ikke ønskes løst af vores kommunalbestyrelse.

Præcis derfor har vi sat en ny underskriftindsamling i gang, som du for øvrigt kan støtte op om her: Taskforce-undersøgelse af Familierådgivningen i Gribskov Kommune, Skrivunder.net.

Du kan læse hele Rigsrevisionens store undersøgelse her; Beretning om sagsbehandling ved anbringelser af børn | Rigsrevisionen

Med venlig hilsen

Peter Otzen
Socialt Netværk Gribskov

—

Vi har bedt kommunen forholde sig til kritikken og har modtaget følgende svar på en række spørgsmål, vi har stillet:

Hvordan forholder Gribskov Kommune sig til den kritik, som Socialt Netværk Gribskov rejser af kommunens sagsbehandling på anbringelsesområdet?

Anbringelser af børn uden for hjemmet er en alvorlig og vigtig myndighedsopgave. Gribskov Kommune søger aktivt tillidsfuld og konstruktiv dialog med de berørte familier ikke mindst i sager, hvor anbringelsen sker uden forældrenes samtykke. Derfor forholder kommunen sig naturligvis altid til kritik, også i de sager Socialt Netværk forholder sig til.

Kan kommunen bekræfte, at der i de sager fra Gribskov Kommune, som indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, er fundet alvorlige fejl og mangler?

Gribskov Kommune arbejder kontinuerligt med de tilsyn, kommunen bliver foreholdt. Fund fra tilsynene bruger kommunen aktivt i kvalitetsarbejdet. For specifikke resultater fra rapporten henviser Gribskov Kommune til Rigsrevisionen.

Hvilke konkrete initiativer har kommunen taget efter Rigsrevisionens undersøgelse?

Gribskov Kommune arbejder kontinuerligt og systematisk med at udvikle området, så indsatsen for børn og unge i anbringelsessager er både fagligt stærk, lovmedholdelig og præget af et tæt og tillidsfuldt samarbejde med familierne. Gribskov Kommune har de senere år blandt andet styrket organiseringen på området med et særskilt anbringelsesteam og øget fokus på kvalitetssikring, arbejdsgange og faste ledelsestilsyn.

Har kommunen gennemgået de konkrete sager fra Gribskov, som indgår i undersøgelsen, for at vurdere, om der er grundlag for opfølgning eller genoptagelse?

Gribskov Kommune bruger aktivt fund fra alle eksterne tilsyn, og således anvender kommunen også Rigsrevisionens rapport i et kontinuerligt fokus på at styrke området.

Hvordan sikrer kommunen i dag, at børnesagkyndige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, partshøringer og øvrigt materiale i anbringelsessager lever op til lovgivningen?

Gribskov Kommune arbejder systematisk med målrettet sagsbehandling på området, som sikrer, at lovgivningen overholdes.

Hvordan sikrer kommunen, at alle relevante oplysninger indgår, når en sag forelægges Børn og Unge-udvalget?

Gribskov Kommune arbejder med målrettet sagsbehandling på området, og den metode sikrer, at både lovgivningen overholdes og alle relevante oplysninger indgår i sagsbehandlingen.

Hvad er kommunens praksis for referater fra møder i Børn og Unge-udvalget, herunder om advokaters afsluttende bemærkninger føres til referat?

Gribskov Kommune følger almindelig praksis på området.

Hvem underskriver de endelige afgørelsesdokumenter i anbringelsessager, og hvordan er ansvarsfordelingen mellem forvaltningen og Børn og Unge-udvalget?

Gribskov Kommune følger Social- og Boligministeriet forretningsorden for børne- og ungeudvalgene i kommunerne. Forretningsorden er et regelsæt for, hvordan et organ arbejder og træffer beslutninger. Det er et fælles styringsredskab, der skal sikre tydelighed, ordentlighed, retssikkerhed og god mødeledelse og således et grundlag, som børne- og ungeudvalgene i kommunerne er bundet af.

Hvor mange anbringelsessager fra Gribskov Kommune er de seneste fem år blevet ændret, hjemvist eller underkendt af Ankestyrelsen eller domstolene?

Antallet af anbringelsessager kan fremsøges via Ankestyrelsens talportal. I Danmarks Statistiks statistikbank kan lignende tal fremsøges under sociale forhold, social støtte og udsatte børn og unge.

Vil kommunen tage initiativ til en ekstern gennemgang af Familierådgivningen, sådan som Socialt Netværk Gribskov efterlyser?

Gribskov Kommune arbejder løbende med kvalitetssikring af området. Det indbefatter både eksterne tilsyn og interne gennemgange.

Hvad vil kommunen sige til de familier, der oplever, at deres sager er blevet behandlet på et forkert eller mangelfuldt grundlag?

Det er vigtigt, at familierne fortæller om deres oplevelser. Gribskov Kommune lytter, når borgerne fremhæver områder, de mener, kommunen skal forbedre sig på. Den viden er afgørende for, at kommunen kan yde den bedst mulige hjælp på området.