Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Russere smidt bag tremmer

HILLERØD: Søndag udviklede et simpelt butikstyveri i Bilka sig til et røveri, og det har sendt tre asylansøgere bag tremmer.

Politi med anholdte

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Det var søndag eftermiddag, omkring kl. 13.30, hos Bilka i Slotsarkaderne, at en butikstyv blev snuppet af centervagterne og herfra rullede balladen så.

Det var en 23-årig hvidrussisk asylansøger der røg i fælden som butikstyv, han havde stjålet noget tøj og blev altså pågrebet af centervagterne på vej ud af Bilka med byttet.

Mens vagterne tilbageholder den 23-årige tyveknægt, kommer hans to venner, en 18 årig og en 19-årig mand, ham til hjælp. Det udvikler sig således fra et simpelt butikstyveri til et røveri, og hele bondetoget var anholdt og lagt i håndjern kl. 13.44 af tilkaldt politi.

De tre hviderussiske asylansøgere  bor i Sandholmlejren og har opholdt sig i Danmark siden starten af januar, mandag  eftermiddag blev de varetægtsfængslet mellem en og to uger for deres deltagelse i butikstyveriet/røveriet.

De tre russere kan alle se frem til en dom for røveriet, og formentlig en efterfølgende udvisning af Danmark.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com