Så er det nu: Bokse DM til Gilleleje

GILLELEJE: Gilleleje by bliver nu samlingspunkt for alle danske boksere, trænere og ledere, når der i dag, fredag den 27. november gives startskuddet til DM i boksning. Mesterskaberne afholdes af den lokale bokseklub Gilleleje BK i samarbejde med Dansk Bokse-Union i Gilleleje Hallen.

– I Dansk Bokse-Union er vi glade for at netop Gilleleje Bokseklub har meldt sig under fanerne for at arrangere dette kæmpe mesterskab med rekord stort deltager tilmelding.
Det kræver en vis format og stort netværk for at kunne løbe sådan et arrangement af stablen. At afvikle denne store begivenhed, er ikke kun et stort arbejde rent administrativt, men det er også noget der kræver hårdt arbejde i lang tid inden Mesterskaberne, siger Dansk Bokse-Union elitechef Thomas Møllenberg, og fortsætter:

– Det bliver spændende at se mesterskabernes herre elite boksere bokse uden hjelm for første gang i mange år, ingen tvivl om at det lige giver et tvist af ”drama” at vores boksere nu kæmper uden hjelm…..

Talent satsning skal give medaljer.
Traditionerne er store i Gilleleje Bokseklub. Gilleleje bokseklub er i disse år ved at opbygge en ny generation af lovende boksere. Cheftræner Carsten Post har store forventninger til sine boksere, og forventer minimum 1 guldmedaljer. Talenterne fra Gilleleje Bokseklub, er et produkt af målrettet talent arbejde, således Gilleleje bokseklub igen kan få danske seniormestre på sigt.

Det skriver Gilleleje Bokseklub i en pressemeddelelse.

– Desværre har vi været nød til at melde fra for to af vores fem tilmeldte boksere fra til DM. Oliver Sejdini gamle skulderskade er igen brudt op, og et operativt indgreb er nu uundgåeligt for Oliver. Det er rigtigt ”surt” idet vi spået Oliver en stor chance for at vinde guld i sin vægtklasse, oplyser Gilleleje Bokseklub.

– Vores bedste bokser Tobias Møllenberg har meldt fra til DM, da han er så følelsesmæssigt påvirket af den fuldstændige meningsløse hændelse der skete for Tobias bedste ven, Mads Skjoldsøge som blev kniv-dræbt i en tunnel i Hillerød ved højlys dag, midt i skole tiden, d. 5.november. Sorgen hænger så tungt over Tobias, at han har valgt at tage en pause fra boksningen, med opbakning og støtte fra hele bokseklubben.

Tre lokale boksere til DM
Gilleleje Bokseklub stiller således med tre boksere til DM, som alle går benhårdt efter at få guld hjem til Gilleleje.

– U17 bokseren Oliver Møllenberg, har i denne sæson været i sportslig udvikling som vi ikke før har set i klubben, dette udmøntet sig bl.a i at han vandt over en norsk bokser som havde deltaget ved EM og VM ved den stærke turneringen ABC Box cup i Gøteborg for 14. dage siden. Så vi kan med rette have store forventninger til Oliver, selvom han kan komme på en vanskelig opgave mod super talentet Oliver Zaren fra Jyllinge bokseklub, skriver Gilleleje Bokseklub, og fortsætter:

– Gilleleje bokseren Jacob Porsgaard som stiller op som U19 bokser, har to øvrige boksere som han skal kæmpe imod før han kan stå med guldmedaljen om halsen. Jacob er kommet fra Hillerød SK i denne sæson, og faldet godt til i klubben. Jacob er et talent som slår hårdt med begge hænder, og hvis det ”flasker” sig for Jacob, har vi i træner teamet svært ved at se hvorfor Jacob ikke skulle kunne blive dansk mester.

Den sidste af Gilleleje Bokseklub’s tre boksere, er Danmarks mest rutinerede boksere Kenneth Nehming som med hele 150 kampe stadige er bokse ”sulten”. Kenneth vil være dansk mester før han eventuelt ligger handskerne på hylden.

Kenneth kan blive dansk mester, hvis han klarer sig overfor bla. Karlebo bokseren Jeiler Sorzano Castillo som er kommet fra Cuba til Karlebo i denne sæson. En bokser som har fået sin bokse opdragelse på Cuba, og er en klasse bokser, og det samme gælder også for Jeiler Sorzano Castillo. Gilleleje Bokseklub tror fuldt og fast på at Kenneth kan skabe overraskelsen, og derved hive den guldmedalje hjem, som Kenneth indædt vil have om sin hals.

Lørdag aften er der fest
Lørdag aften efter stævnet er der ingen grund til at gå hjem for ‘The What’ gæster de det store boksestævne i Gilleleje Hallen om lørdagen.

The What går på scenen kl. 22.00 og fortsætter til kl. 24.00, fra kl. 21.30 er der gratis entre for alle.

– Vi glæder sig til at byde publikum velkommen til en Sports Event af høj international klasse som sjældent er set i Gilleleje. Så hvorfor ikke tage en fri-weekend fra tossekassen, tag ungerne ved hånden og fruen under armen, og kom og se boksning af høj klasse, lyder opfordringen fra Gilleleje bokseklub står klar ved indgangen for at modtage publikum.

PROGRAM:
DM Fredag: Indledende runder fredag fra kl. 17.00.

DM Lørdag: Semifinalekampe lørdag kl. 12.00 og kl. 19.00.

DM Søndag: Finalen fra kl. 10.00.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?