Så skete det igen: Nyt sammenstød på Hillerødvejen

HELSINGE: Lørdag formiddag kolliderede fire personbiler i et harmonikasammenstød på Hillerødvejen, lige før rundkørslen Kildevej – Hillerødvej. To biler måtte skæres fra hinanden på uheldsstedet.

Ulykken skete, som så ofte før, ved at en midaldrende bilist fra Frederikssund overså at bilerne foran bremsede op i forbindelse med rundkørslen.

Manden kørte i en VW Passat, som med stor kraft ramte op i en Toyota, som herefter blev kastet fremad ind i en Renault Clio som afsluttede uheldet ved at ryge ind i en BMW.

FU rundkørsel hillerødvej - kildevej 15082015
To af bilerne sad så godt sammen efter kollisionen, at brandfolkene måtte skære bilerne fra hinanden. (Foto: Allan Andersen)

Ambulance og brandvæsen på stedet
Brandvæsen og ambulance blev sendt til stedet, hvor arbejdet på stedet medførte et massivt trafikkaos, ikke mindst på grund af flere bilister som fuldt bevidst kørte udenom afspærringerne og de brandfolk som stod og afviste trafikken på uheldsstedet.

Det lykkedes dog til sidst, med assistance fra Nordsjællands Politi, at få sat en prop i trafikken så brandmandskabet kunne arbejde i fred på uheldsstedet.

Der skete omfattende skader på tre af de implicerede biler, den forreste bil slap dog med mindre buler i bagenden, mens den lille Renault Clio fik smadret hele bagagerummet. Skaden var dog sådan at familien fra Hellerup, som var på vej i sommerhuset i deres Renault, kunne fortsætte turen på trods af det maste bagagerum.

stop spærret FU rundkørsel hillerødvej - kildevej 15082015
Trods blå blink og tydelige afspærringer, så kørte flere bilister gennem uheldsstedet, ved bevidst at ignorere de opsatte blink og skilte på stedet. (Foto: Allan Andersen)

Mod alle odds viste det sig at alle implicerede bilister var sluppet uskadt fra sammenstøddet, den bagerste af de påkørte biler var ført af en mand fra Helsinge som også viste sig at være sluppet uskadt fra ulykken.

Biler skåret fra hinanden
De to bagerste biler sad dog fast sammen, idet VW’en var røget op over Toyotaen’s hængertræk, og her var deformeringen så stor at bilerne måtte skæres fra hinanden med en motorskærer.

Det var en forvange som var kommet ind over hængertrækket, og bagefter havde bilen presset hængertrækket sammen hvilket fik bilerne til at sidde uhjælpeligt fast i hinanden.

Det lykkedes dog at få bilerne skåret fra hinanden, hvorefter nogle af køretøjerne blev fjernet på et tilkaldt fejeblad. De to forreste biler kunne dog køre fra stedet ved egen kraft, men slipper ikke for en tur på værksted.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?