Så starter arbejdet med at lave ny vej mellem Græsted og Gilleleje

GRÆSTED/GILLELEJE: Bilister og andre forbipasserende vil den næste tid se masser af aktivitet særligt omkring den kommende rundkørsel ved Ålekistevej. Det skyldes, at entreprenøren Arkil A/S er gået i gang med anlægsarbejdet med at etablere en ny og hurtigere vej mellem Græsted og Gilleleje.

Man skal over de næste par måneder vænne sig til en del tung trafik mellem de to byer som led i, at anlægsarbejdet med etableringen af ny vej mellem Græsted og Gilleleje er opstartet i denne uge. Det indledende arbejde med etablering af byggeplads og opstart af grovere jordarbejder er nu gået i gang.

”Det er det tunge jordarbejde, som er i gang nu, og det vil foregå så længe vejret tillader det. Det er planen, at rundkørslen ved Ålekistevej etableres henover vinteren. I den fase, vi er i nu, vil der ikke blive behov for afspærringer eller lignende, men det er klart, at bilister i området vil kunne se, at der sker jordkørsel”, siger Torsten Forsberg, Ingeniør Gribskov Kommune, i en udsendt pressemeddelelse.

Arbejdet forventes at vare frem til anlæggets afslutning og aflevering omkring årsskiftet 2023/2024.

Fakta
Anlægsarbejdet blev sidste efterår udbudt i EU-Udbud som totalentreprise, og der blev i januar kontraheret med entreprenørfirmaet Arkil A/S. Arkil  A/S udfører opgaven i samarbejde med rådgivende ingeniørfirma Moe A/S.

Museum Nordsjælland har det seneste år gennemført arkæologiske udgravninger. De sidste udgravninger pågår på den nordlige strækning og afsluttes inden for kort tid.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?