Helsinge: Byens lørdags-loppemarked på Rådhusvej lukker for sæsonen. Det sker på lørdag, hvor det altså vil være sidste chance for i år at gøre en god handel.
Loppemarkedsæsonen lakker mod enden, og på lørdag siger Byens Loppe, det lokale marked på Rådhusvej i Helsinge, tak for i år.
– Det er blevet til 26 lørdage under svingende meteorologiske omstændigheder, men altid med godt humør hos både vore ca. 10.000 købere og de skiftende sælgere, forklarer Kenn Meisler fra Byens Loppe.