Salg i fysiske butikker falder: Sådan kan lokale virksomheder holde gang i omsætningen med online markedsføring

Verden bliver mere og mere digital, og det gælder naturligvis også for detailbranchen. Et stigende antal virksomheder ser fordelen i at lukke fysiske butikker og spare penge på personaleløn, elregninger, osv. – og i stedet satse på selvbetjening og digitale løsninger. Især nethandlen blomstrer, hvorfor du som virksomhedsejer vil gøre klogt i at bruge ekstra energi på at lægge en konkret strategi for din online markedsføring. Men hvordan ser en god strategi overhovedet ud, og hvad skal du vide, før du går i gang med arbejdet? Alt det vil vi gennemgå nedenfor i denne artikel.

 

Kend din virksomheds målgruppe

Før du går videre til noget som helst andet, er det utroligt vigtigt, at du ved præcis, hvem din målgruppe er. Nogle vil måske mene, at det er bedst at forsøge at appellere til så bred en vifte af mennesker som overhovedet muligt. Men problemet med dette er bare, at du ved sådan at skyde med spredehagl risikerer ikke rigtigt at ramme nogen som helst. Sæt dig i stedet ned og gør dig fuldstændig klart, hvem du realistisk tror, du vil kunne sælge dit produkt til. Er de ældre fra landet eller unge i større byer? Er de konservativt anlagt, eller skal du fokusere mere på liberale værdier i din markedsføring? Gå i så mange detaljer, du kan – og når du er bevidst om din primære målgruppe, kan du altid begynde også at arbejde med sekundære målgrupper, hvis du synes, det giver mening.

 

SEO: Hvad er det, og hvordan gavner det din virksomhed?

Når det kommer til at nå målgruppen online, er SEO nok et af de vigtigste værktøjer, du kan arbejde med. SEO er en forkortelse for “search engine optimization” og handler om at få din hjemmeside placeret så højt oppe på relevante Google-søgninger som muligt. Det giver næsten sig selv, at det er en kæmpe fordel for din virksomhed at ligge højt på Google – da de fleste forbrugere i dag finder, hvad de gerne vil købe, ved at søge efter det online.

 

Nå ud til din målgruppe med de rigtige søgeord

En god SEO-strategi består selvfølgelig af et hav af forskellige tiltag: Med linkbuilding får du andre hjemmesider til at linke til din side i deres tekster, så du fremstår troværdig, og ved at opdatere din sides struktur efter Googles præferencer vil søgemaskinen belønne dig med en højere placering – men at finde de rigtige søgeord er nok noget af det vigtigste, du kan starte med. Det er netop ved flittigt at bruge de ord til at beskrive dit produkt, som målgruppen oftest søger på, at dine tekster vil nå til tops på Google. Derfor kan vi klart anbefale at bruge værktøjer såsom SEMrush eller Ahrefs til at finde frem til de bedste søgeord for din virksomhed – så du kan gå i gang med at flette dem naturligt ind i din hjemmesides tekster og vide, at dit arbejde vil give pote.

 

 

Kend potentielle kunders SoMe-vaner

Udover at optimere din hjemmeside kan du også få et væsentligt større reach ved at være på de rigtige platforme. Stort set alle er i dag på min. ét socialt medie, men der er f.eks. stor forskel på, hvor ældre og yngre mennesker bruger deres fritid. Derfor handler det igen om at kende din målgruppe og vide, om de f.eks. foretrækker Facebook eller TikTok, og fokusere på at drive en aktiv profil for din virksomhed der. Hold dine følgere opdateret på tilbud, del informative opslag om dine produkter, vær personlig og engager følgerne – så de føler, at de er en del af et fællesskab.

 

Invester i de rigtige annoncer for dit produkt

Når du er blevet klogere på, hvor din målgruppe typisk færdes digitalt, vil det også være meget nemmere at målrette din annoncering. Du kan hurtigt komme til at poste kæmpe summer i annoncer i øst og vest, hvis du ikke er bevidst om, hvor du spilder din tid – som f.eks. ved at købe spalteplads i en fysisk lokalavis for at reklamere for et produkt til unge – og hvor det er realistisk at forvente konverteringer. Ligesom god SEO sørger Google Ads for, at din virksomhed dukker op på relevante søgninger (dog markeret som ‘sponsoreret’), hvilket vil være effektivt i langt de fleste nicher. Og har du en yngre målgruppe, kan det i mange tilfælde også betale sig at tage personlig kontakt til influencere og tilbyde dem et sponsorat.

 

Hvor meget kan du gøre selv?

Sidst, men ikke mindst er det selvfølgelig vigtigt at overveje, hvor meget du bør gøre selv. Alt det arbejde, vi lige har gennemgået, kræver både tid, research og energi, hvilket ikke ligefrem er noget, virksomhedsejere typisk har overskud til at give mere af. Hvis det f.eks. er første gang, du hører om SEO-teknikken linkbuilding, kan vi sagtens forstå, at det virker dyrt at få hjælp fra et bureau til – men hvis du læser op på, hvordan linkbuilding-priser fastsættes, vil du opdage, at gevinsterne ved professionel hjælp klart er større end udgifterne i det lange løb. Generelt kan det anbefales at have en SEO- eller markedsføringsekspert ansat til at tage sig af alt, der har med online markedsføring at gøre – så du har tid og overskud til at gøre det, du er bedst til som virksomhedsejer.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?