SJÆLLAND: Den kendte HA rocker Brian Sandberg har forladt HA, det sker angiveligt af personlige og familiære årsager. Han er nu flyttet fra Vestre Fængsels rocker afdeling.
- Her ses Brian Sandberg forlade Helsingør Politigård, efter et skyderi i Hellerup d. 18. ooktober 2009. Han slap uskadt mens Dennis Brodthagen blev ramt i bla. ansigtet af gerningsmandens kugler. Dennis Brodthagen overlevede sine skader. (Foto:AA)
Den kendte Hells Angels rocker forlader HA efter eget ønske, det sker mens han afsoner en fængselsdom næsten 12 år for et drabsforsøg, som han dog ikke selv udførte men derimod beordrede udført i Rantzausgade.
– Jeg kan bekræfte, at Brian Sandberg er trådt ud af HA efter eget ønske. Det har vi efterkommet, siger Kim ’Horn’ Jensen fra Hells Angels til Ekstra Bladet, og har ikke nogen yderligere kommentarer til den velkendte rockers exit fra HA.
Brian Sandbergs udtrædelse af Hells Angels betyder at han nu skal afsone i en mindre arrest et sted i Danmark, samtidigt skal alle hans HA tatoveringer have tilføjet ordet ‘left’ og det er ikke første gang at den fremtrædende rocker skal have ordnet tatoveringer.
Sandberg har tidligere været medlem af HA, og forlod klubben i 1998, og her fik han alle sine HA tatoveringer tatoveret sorte, men det slipper han for i denne omgang idet udtrædelsen sker i overensksomst og forståelse med HA.
Det er også bedre kendt som ‘Good Standing’
Selvom Brian Sandberg således er helt ude af rockermiljøet, iøvrigt som den eneste HA’er der er tiltalt i ‘Den store Rockersag’ om drab og drabsforsøg på en rækker personer fra det kriminelle indvandrer miljø i København, så betyder det næppe at de fjender som han har fået i de kriminelle indvandrerkredse bare forsvinder.
Brian Sandberg er arkitekten bag bla. AK81, og har igennem de senere år tegnet Hells Angels udadtil i pressen – det gør han så ikke længere.
NEDENFOR: Video fra et af flere attentater mod Brian Sandberg, her i Hellerup d. 18. oktober 2009.