Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Seks mænd varetægtsfængslet i større sag om produktion af skunk

De seks mænd er sigtet for overtrædelse af den såkaldt hårde narkoparagraf i straffeloven i et større sagskompleks om produktion af skunk i Tønder, Vejen og Assens kommuner.

Seks mænd i alderen 30 til 38 år, bosiddende i Tønder, Middelfart og Assens kommuner, blev tirsdag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

De seks mænd er sigtet for overtrædelse af den såkaldt hårde narkoparagraf i straffeloven i et større sagskompleks om produktion af skunk i Tønder, Vejen og Assens kommuner.

De seks personer blev anholdt mandag formiddag i forbindelse med en koordineret aktion, der fandt sted i samarbejde mellem Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi samt Fyns Politi, hvor der også skete ransagninger flere steder.

I forbindelse med ransagningerne blev der beslaglagt en større mængde narkotika.

En af de seks sigtede nægter sig skyldig, mens de øvrige fem erkender delvist

Ingen af de sigtede har kæret varetægtsfængslingen.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. 
UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. 
UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. 
På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. 
I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com