Kriminalmagasinet Politirapporten

Seks personer varetægtsfængslet i indbrudssag

Et køretøj standset på Oksekær rasteplads viste sig at indeholde en større mængde stjålet værktøj.

Søndag middag blev et rumænsk køretøj standset af Syd- og Sønderjyllands Politis Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) på Oksekær Rasteplads Vest, som led i en igangværende efterforskning mod omrejsende kriminelle. En ransagning af køretøjet afslørede en stor mængde værktøj, da politiet bagerst i køretøjet fandt 14 kasser med værktøj.

En del af værktøjet var af mærket Jorton og viste sig at stamme fra et indbrud i containere i Esbjerg.

To chauffører og to passagerer blev anholdt. Passagererne blev løsladt efter endt afhøring. Et godt samarbejde mellem UKA Vest og Fyns Politi betød, at Fyns Politi efterfølgende kunne anholde yderligere fire personer på vegne af UKA Vest.

Samtlige seks anholdte blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør mandag ved Retten i Sønderborg sigtet for indbrud og hæleri.

Dommeren varetægtsfængslede alle seks personer i fire uger.

De sigtede nægtede sig skyldige, men kærede ikke kendelsen.