Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Serbisk smugler havde over 100.000 ecstasy-piller gemt i varebil

Politiet har anholdt to mænd med euforiserende stoffer gemt i deres biler, den ene smugler var en serbisk mand på 39 år, den anden en blot 18-årig hollænder.

Natten til fredag standsede betjente fra UKA Vest først en varebil ved Løgumkloster, bilens fører blev identificeret som en serbisk mand på 39 år, og han havde i varebilen krydset den dansk-tyske grænse ved Sæd omkring midnat for så at blive bragt til standsning kort efter ved Løgumkloster.

Mandens optræden var mildt sagt mistænkelig, og betjentene ønskede derfor at gennemsøge varebilen.

Det gav den 39-årige serber så betjentene fra UKA Vest tilladelse til, og under gennemsøgningen fandt betjentene intet mindre end 103.800 ecstasy-piller fordelt i poser, gemt af vejen i bilen.

Den 39-årige mand blev herefter anholdt, og han blev fredag klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg.

Manden nægtede sig skyldig, men retten fandt grundlag for varetægtsfængsling i foreløbigt fire uger.

Hollænder taget ved grænsen
Ved selve grænsen var der også gevinst i form af ulovlige stoffer torsdag aften. En hollandsk bil blev udtaget til kontrol ved Kruså Grænse.

Politi og toldgruppen undersøgte den hollandske bil, og på den ene person i bilen – en hollandsk mand på 18 år – fandt politiet 50 gram kokain.

Politiet anholdte de to personer i bilen, men den anden person kunne under afhøring fortælle, at han ikke kendte noget til stofferne som den 18-årige mand havde på sig – og han blev herefter løsladt.

Den 18-årige mand blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg. Han erkendte besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.

Han fik derfor en straksdom på fire måneders ubetinget fængsel og udvisning af landet i 6 år, straks efter dommen blev han varetægtsfængslet med henblik på afsoning af dommen og udsendelse af landet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagerne af hensyn til efterforskningen.

Fakta om UKA Vest
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi.

UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. *

UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg