Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Skud affyret: Biltyv forsøgte at påkøre politifolk ved vejspærring

KØGE: Onsdag eftermiddag kl. 16.20 blev en bil stjålet fra en bilforhandler i Køge. Bilen, en sort Audi S4, havde netop været ude på en prøvetur og holdt foran forhandleren med faste prøveplader, reg. nr. AG40 påsat, da en hætteklædt mand satte sig ind i bilen og kørte fra stedet i høj fart.

Forhandleren anmeldte tyveriet til politiet, der hurtigt fik øje på den stjålne bil i krydset Værftsvej/Tangmosevej i Køge. Den standsede dog ikke på politiets anvisninger, men fortsatte væk fra stedet i høj hastighed i nordlig retning.

Politiet kørte efter bilen, der kørte på motorvejen ved tilkørsel 32 og fortsatte mod nord.

Ved afkørsel 30 i Solrød kørte bilen af motorvejen og kørte ad Cementvej ud på Solrød Strandvej mod nord. Bilen kørte videre ad Strandvejen og politiet havde flere patruljer indsat for at forsøge at standse Audien.

I samarbejde med Vestegnens Politi, blev der lagt ”stop sticks” – også kendt som sømmåtter – ud på vejen i krydset ved Ishøj Strandvej/Hundige Strandvej i et forsøg på at punktere bilens dæk, så den ville standse.

Skud affyret: Kørte direkte mod betjente
Her kørte bilen forbi politiets afspærring, hvor føreren forsøgte at påkøre de to politifolk, som havde opsat afspærringen. Politiet afgav i den forbindelse varselsskud, men heller ikke dette fik føreren til at standse, men den fortsatte i nordlig retning.

Politiet har ikke fået anmeldelser eller oplysninger om, at Audien har forårsaget uheld undervejs i sin hasarderede kørsel, og ingen personer meldes at være kommet til skade.

Et vidne har set føreren som beskrives som: mand, 20-30 år, sort kortklippet hår, sorte skægstubbe, stort hoved, mellemøstlig af udseende.

Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til bilen og føreren af bilen. Borgere som bemærker en sort Audi S4 stationcar, som muligvis har pådraget sig mindre skader under kørslen, vil politiet meget gerne kontaktes.

Bilen har formentlig fået påsat andre nummerplader end prøveskiltene med reg.nr. AG40. Findes prøveskiltene smidt i en grøft eller lignende, vil politiet meget gerne have besked. Kontakt politiet på tlf. 114.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce