Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Skyldig: Mand skød løs mod bil på motorvejen

En 39-årig mand skød seks gange mod en anden bil på Helsingør Motorvejen efter en lille uoverensstemmelse i trafikken.

En 39-årig mand blev fredag fundet i skyldig i drabsforsøg på en mand i 40’erne, da den 39-årige på Helsingørmotorvejen gennemhullede medtrafikantens bil.

Den 39-årige nægtede sig skyldig i drabsforsøg, og forklarede at han havde været bange i situationen og derfor skød løs på den anden bilist.

Retten i Lyngby mente dog at den 39-årige mand havde et sandsynlighedsforsæt – altså at han havde anset det for overvejende sandsynligt at kuglerne kunne ramme og slå den anden bilist ihjel.

Skyderiet skete i september 2023, da den 39-årige mand kørte ad Helsingørmotorvejen i midterste spor, og her indhentede en anden bil. Her var bilisten for langsom med at holde til højre, og derfor blinkede den 39-årige med det lange lys.

Den forankørende trådte uventet på bremsen, og her trak den 39-årige mand så sin pistol og afgav mindst seks skud mod den anden bilist.

Det var frygten for at medtrafikanten ville påkøre ham, der fik den 39-årige mand til at skyde mod bilisten, lød forsvaret ved Retten i Lyngby.

Der blev slået alarm til 1-1-2, og kort efter fandt en patrulje en meget chockeret bilist i starten af 40’erne i en bil med gennemhullede ruder i nødsporet på motorvejen.

Bilisten var utroligt nok ikke blevet ramt af kuglerne.

Den 39-årige mand blev kort efter anholdt i hans hjem i Rødovre, og ved anholdelsen fandt politiet en pistol, et magasin og skarpe patroner på et bord. Der blev også fundet flere andre våben på mandens bopæl og i hans bil.

Seks patronhylstre blev under politiets grundige undersøgelse fundet liggende på Helsingørmotorvejen.

Manden skal gennem en mentalundersøgelse før han får sin endelige dom, og den forventes at falde i slutningen af september måned.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce