Slap heldigt fra solouheld

SLANGERUP: Onsdag aften slap en bilist heldigt fra en kollision med et træ på Slangerupvej, udfor nr. 3. Ulykken skete omkring kl. 20.15

 

Ambulancen kører her bilens fører afsted til kontrol på Hillerøs Akutklink, lykkeligvis skulle der ikke være tale om noget alvorligt. (Foto: Allan Andersen)

Alarmen indløb til Hillerød Brandvæsen kl. 20.15, og meldingen lød på færdslsuheld med fastklemte personer.

Kort før var en rød VW Golf V forulykket udfor en landejendom på Slangerupvej nr. 3, bilen var med højre hjørne stødt sammen med et træ.

Herefter var bilen kastet en halv gang rundt om sig selv, inden den stod stille midt på vejen.

Heldigvis var bilens fører ikke værre skadet, end at han selv kunne stige ud af bilen og stod afventende udenfor, da redningsmandskabet ankom til uheldsstedet.

Årsagen til ulykken var angiveligt et rådyr som pludselig løb ud foran bilen, bilens fører forsøgte at undvige dyret, og ramte derved ind i træet.

Det var dog tydeligt at bilen ikke havde kørt med specielt høj fart, bilens højre hjørne er smadret og højre fordæk har fået et ordentligt tryk, men ved en høj hastighed ville ulykken have haft en helt anden konsekvens.

For nogle år siden blev en yngre knallertkører dræbt mod præcist samme træ, oplyste en lokal borger ved uheldsstedet – så galt gik det heldigvis ikke onsdag aften.

Der bliver dog kørt meget stærkt på vejen, hvilket Politirapporten’s udsendte var vidne til blot to minutter efter at politi og brandvæsen havde forladt stedet, da en hvid personbil kom  med meget høj fart forbi uheldsstedet.

Heldigvis var føreren af den røde VW Golf fornuftig, og havde tydeligvis ikke kørt stærkt.

 

 

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?