GRIBSKOV: Det gælder om at tænke sig godt om, inden man tager bilen ud i snevejret, som i skrivende stund daler i en grad, at det gør trafikken usikker at færdes i. Særligt for bilister, der endnu mangler at skifte til vinterdæk. Her er rådet: Lad bilen stå hjemme.
Snevejret har ramt Nordsjælland, og især på motorvejsforlængelsen er det tydeligt, at langt fra alle bilister har nået at skifte til vinterdæk. Flere steder går trafikken i sneglefart, og da undertegnede lidt i 10 formiddag kørte på strækningen holdt en bil stille i et overhalingsspor kort før Hillerød.
Rådet er derfor, at man lader bilen stå så længe sneen falder som den gør i skrivende stund – hvis altså ikke man har monteret vinterdæk.
Ifølge DMI er der glatføre stort set over hele landet: Varsling om glatføre.