Sognepræst fejres for 10 år med fadervor i Græsted

Gribskov: Sognepræst Else Korsholm kan i år fejre sit 10. år som præst for Villingerød og Esbønderup sogne. Det sker med en hyggelig reception og gudstjeneste.

Else blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 2000. Frem til 2006 arbejdede hun som præst ved en lille grundtvigsk frimenighed i Thorsted ved Thisted og efterfølgende som konstitueret sognepræst i Harring og Stagstrup Sogne og i Nr. Herlev Sogn.

Else Korsholm deltager i mange netværk indenfor folkekirken og har også medvirket til stiftelsen af Esrom Peregrinus (red: Stødt voksende pilgrimsforening). Hun er kendt blandt sine sognebørn for at kunne få tingene til at ske i respektfuldt samarbejde med andre. Hvad enten det gælder med voksne eller børnene til Frikadeller og Fadervor.

Netop også i de tilbagevendende præsteopgaver, er Else Korsholm kendt for at kunne være der for sine medmennesker. Hvad end det så drejer sig om sjælesorg, dåbssamtaler, konfirmationsforberedelse eller begravelsessamtaler, så er Else Korsholm en populær præst blandt de lokale borgere.

10-års-jubilæet fejres i samarbejde mellem Villingerød og Ebønderup sogn med en gudstjeneste i Villingerød kirke den 29. maj kl 10.30. Efterfølgende vil der være lidt godt til ganen, i Menighedshuset.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?