Sommerhusejere imod plan om kloakering nær Rågeleje

Rågeleje: Kommunens planer om at kloakere et større sommerhusområde ved Rågeleje Udsholt vækker modstand fra flere grundejere, som blandt andet frygter for en stor ekstraregning.

118 boligejere i sommerhusområdet Hesselbjerg By ved Baune- og Tuemose, beliggende mellem Rågeleje og Udsholt Strand er udpeget til at modtage bedre kloakering fra Gribvand Spildevand A/S. Kloakeringen skal ske for at skåne naturen mod overgødning fra ejendomme uden optimal kloakering, hvilke der er flere af i området.

Kommunen peger blandt andet på en begyndende tilgroning af Baune- og Tuemose som sikre tegn på overgødning, ligesom kommunen jævnligt får anmeldelser om lugtgener og uhygiejniske forhold med spildevand i området

Planerne om at kloakere området vækker dog ikke udelt begejstring. Kommunen har haft planerne i høring i otte uger og har i den periode modtaget ti høringssvar. Kun to var tilhænger af planerne.

25.000 kroner i afgift

Indvendingerne i høringssvarene går især på det særlige tilslutningsbidrag, der bliver pålagt husejerne i området. Her har kommunen dog tænkt sig at lave afdragsordninger og give særlig lang frist til økonomisk udfordrede borgere.

Tilslutningsbidraget forventes at blive på tre millioner kroner. Bliver den udgift ligeligt fordelt mellem de 118 berørte ejendomme vil tilslutningsudgiften være godt 25.000 kroner per husstand.

2015-03-06 08_38_17-Tillæg nr 5 kloakering af dele af Rågeleje Udsholt ved moserne.pdf - Adobe Acrob
Det blå område skal modtage ny kloakering. Grafik: Gribskov Kommune.

Kommunen påpeger over for byrådet, at alle husstande skal være omfattet af kloakeringen, hvis planen skal være realistisk.

Af andre invendinger er blandt andet en husejer, der frygter for, at en bedre kloakering vil skabe vilkår for flere helårsboliger.

En tredje mener, at pengene vil være bedre brugt på at sandfodre Udsholt Strand, mens flere boligejere er enige om, at deres nuværende kloakering er god nok og ikke behøver erstatning.

Kommunen har sendt høringssvarene til politikerne i Byrådet, der på næste møde skal beslutte om planerne skal føres ud i livet. Og det er der meget der tyder på; Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget har begge enstemmigt stemt for en kloakering.

Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S, som anslår udgiften til ca. syv mio kr., hvoraf ca. tre mio kr. opkræves som tilslutningsbidrag.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?