Sommerudstilling på Sct. Helene Centeret

Tisvildeleje: Trine Preisler udstiller billeder fra skov og strand på Sct. Helene Centeret i Tisvildeleje. 

Er man til farverig kunst, så kan det betale sig at kigge forbi Sct. Helene centeret. Her udstiller man billeder med Trine Preisler fra d. 4. juni og frem til 3. juli.

– Jeg glæder mig til at vise både nye og tidligere billeder. Det er 10 års jubilæum for mig her på Sct. Helenecenteret, hvor jeg har haft skiftende udstillinger med næsten permanent ”husly” til mine billeder i alle årene. Det har været en stor glæde for mig på denne måde at være med i det levende og inspirerende miljø omkring centeret, forklarer Trine Preisler.

Billederne er både i akvarel og olie. Ifølge Trine Preisler bruger hun akvarel for at fange noget af den lyse, lette sommerstemning, og olie for at få de dybe, mættede farver. Motiverne er som altid stemninger fra skov og strand her i Tisvilde.

– Det er en form for dagbog over alle mine somre med oplevelser i den skønne natur, og jeg bliver hele tiden inspireret af lange ture i skoven og ved stranden. Specielt oplevelsen hver gang, jeg kommer fra den grønne og frodige skov og ud i lyset i klitterne med den mere barske og forblæste natur, lyder forklaringen fra kunstneren.

Der er fernisering lørdag d. 4. Juni kl. 13-15 på Sct Helene Centeret i Foyer’en og Galleriet, Bygmarken 30, 3220 Tisvildeleje, hvor alle er velkomne.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?