Tirsdag aften kl.17.35 standser politiet en 53-årig mand fra den vestlige del af Holbæk kommune på Æblemadevej i Svinninge, da han kom kørende i en varebil.
Han havde gjort opmærksom på sig selv ved at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen – og det var blot den første sigtelse som bilisten blev præsenteret for.
Det viste sig desuden, at han ikke havde generhvervet sit kørekort og dermed kørte uden gyldig førerret, hvilket koster mindst 7000 i bøde – forudsat at det er første gang.
Under samtalen med manden fik patruljen desuden også mistanke om, at han var påvirket af alkohol og en alkometertest viste da også, at han blæste promillen op på en del over det tilladte.
Han blev sigtet for alle tre dele, og kørt ind til en udtagelse af en blodprøve.