Spritbilist snuppet på Færgevej

HELSINGØR: En politipatrulje fattede mistanke til en varebil på Færgevej – og det viste sig ganske rigtigt at føreren var beruset.

Torsdag eftermiddag, kl. 17.05, fik en politipatrulje mistanke til en varevogn som der blev ført en anelse usikkert.

Bilen blev derfor bragt til standsning på Færgevej, og føreren testet med et alkometer.

Her viste det sig at bilens fører, en 51-årig mand fra Espergærde, havde fået for meget spiritus til at han overhovedet måtte køre bil.

Den 51-årige mand blev derfor anholdt, og taget med til udtagelse af en blodprøve.