Spritbilist uden kørekort afsløret af høj fart

Et alkoholpåvirket bilist blev nappet for spritkørsel efter højre-foden var blevet for tung.

Færdselspolitiet havde onsdag mellem klokken 16.59 og 18.50 en færdselskontrol på Sydmotorvejen ved Bogø.

Her blev en bilist, som var på vej nordpå, målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, og politiet standsede derfor den pågældende ved afkørslen til Stensved.

Føreren var en 31-årig udenlandsk mand, som virkede fuld, og en alkometertest dokumenterede da også, at han havde en promille, der var noget højere end det tilladte.

Derfor blev den 31-årige anholdt og sigtet for spirituskørsel, for at køre for hurtigt, og da han ikke noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?