ST-vogn smadret mod bus

GILLELEJE: Ulykken skete omkring kl. 12.40, da bussen stoppede op på Parkvej, i forbindelse med at bommene gik ned ved togoverskæringen. Bussen holdt bagerst i en række af køretøjer, og formentlig opdagede føreren af Sygetransporten den holdende bus for sent. (Se video i artiklen)

Buschaufføren (tv) slap helt uskadt, vidnet informerer her ambulancepersonalet om chaufføren som sidder inde i sygetransporten. (Foto: Allan Andersen)

Sygetransporten påkørte med stor kraft den holdende bus, og ulykken spærrede delvist Parkvej i over en time, ligesom udkørslen fra Hestehaven blev besværliggjort en del under oprydningsarbejdet. Ved kollisionen blev sygetransportens front knust, og bagenden af bussen smadret sammen med bla. køler og div. olierør på bussens motor. Dette gjorde at Parkvej hurtigt flød i olie og kølervæske fra de to smadrede køretøjer.

Ved en tilfældighed kom en anden Falckredder, udenfor tjeneste, kørende ud fra Nellerupgårds Allé få sekunder efter at ulykken skete og derfor var der en hurtig hjælp på stedet til den chockerede chauffør af sygetransporten, ligesom der også hurtigt blev rekvireret ambulance til stedet.

Føreren af bussen, en ældre mand, var sluppet fuldstændigt uskadt fra uheldet og grundet bussens vægt på godt 10 tons havde påkørslen af bussen blot føltets som at køre over en kantsten i buschaufførens sæde – oplevelsen var unægtelig noget anderledes for den uheldige sygetransportchauffør.

Ambulance fremme på 10 min
En ambulance var fremme på uheldsstedet 11 minutter efter ulykken skete, og den tilskadekomne mandlige chauffør kunne selv gå over i ambulancen. Chaufføren havde smerter i brystet, og blev derfor for en sikkerheds skyld kørt til kontrol på Akutmodtagelsen i Hillerød. Den uheldige chauffør er dog blevet udskrevet fra Akutmodtagelsen, kort efter kl. 15.00 og har vist sig at være sluppet uskadt fra ulykken.

Chaufførens smerter skyldtes trykket fra sikkerhedsselen samt den udløste airbag ved kollisionen, men chaufføren er udskrevet igen og er sluppet uskadt fra uheldet det oplyser Redningsleder ved Falck, Leif Hald, til Politirapporten.nu

Parkvej renset for olie
Brandvæsnet blev ligelede tilkaldt til uheldsstedet, hvor der flød både kølervæske og olie ud af de to smadrede køretøjer, og de tabte væsker flød et godt stykke nedad Parkvej. Det gjorde at brandfolkene i første omgang satte opsamlingsbakker ind under bussen, og først herefter begyndte det langvarige arbejde med at rense vejbanen.

Brandfolkene sprøjtede først vejbanen til med et olieopløsende middel, hvorefter hele vejbanen blev spulet af med en brandslange. Under dette arbejde var Parkvej spærret for trafik.

Bus og sygetransporten er begge kort før kl. 15.45 blevet fjernet fra stedet, den smadrede bus er kørt til Volvo i Tåstrup hvor bla. bussens ramme skal rettes op og skaderne på motoren skal gennemgås. Sygetransporten er, ifølge Redningsleder Leif Hald fra Falck, ikke umiddelbart vurderet til at være totalskadet, den har skader som der anslås til at ligge på omkring 70.000 kroner, men vil formentlig komme ud at køre igen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce