BORNHOLM: Jobbet som stævningsmand medfører jævnligt et møde med pressede og sure mennesker – men søndag gik det for alvor galt på Bornholm.
En 74-årig stævningsmand skulle aflevere en stævning på en adresse i Bodilsker på Bornholm, og det fremgår ikke præcist hvad der skete på stedet mellem stævningsmanden og personen der skulle have stævningen.
Besøget endte dog dramatisk da stævningsmanden fik bideskader i ballen af et par hunde på adressen.
Hvilke konsekvenser det evt. får for hundene og ejeren, det fremgår ikke af dagens døgnrapport.