GRIBSKOV: ‘Stafet for livet Gribskov’ er et årligt velgørenheds- arrangement til fordel for kræftramte og pårørende. Nu annoncerer organisationen flot overskud.
‘Stafet for livet Gribskov’ fandt sted tilbage i juni. Et arrangement med aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver støtte til alle, som er berørt af kræft.
‘Stafet for livet’ er ikke et regulært løb, men skal forstås i overført betydning, om at bringe budskabet, om at bekæmpe kræft, videre.
Stafetten symboliserer den byrde det kan være, at leve med kræft.
Men det er først nu, tre måneder efter arrangementets afholdelse, at organisationen har fået overblik over de mange donationer, som blev indsamlet i forbindelse med arrangementet.
Flot overskud
‘Stafet for livet Gribskov’ har nu annonceret årets overskud, hvilket løb op på 203.595kr.
Organisationen er meget stolte over årets indsamling.
Det skriver de på deres Facebookside.
“Uden jer ville dette flotte resultat, ikke have være muligt”, skriver de.
Organisationen takker desuden for alle donationer, sponsorater, støtte og opbakning til arrangementet.
Hele overskuddet sendes videre til ‘Kræftens Bekæmpelse’.