Stinkende kloak i boliger skyldtes overfyldt olieudskiller på F24

HELSINGE: Tirsdag aften ved 19-tiden måtte brandfolkene i Helsinge rykke ud for 2. dag i træk på en melding om en hørm af kemikalier i en bolig på Frederiksborgvej, denne gang blev synderen fundet.

Balladen startede allerede mandag, hvor en beboer klagede over en stank af benzin i boligen på Frederiksborgvej. Her blev det undersøgt og umiddelbart fik man løst problemet – men det holdt kun til tirsdag hvor stanken var vendt tifold tilbage.

Denne gang blev der sat en særdeles grundig undersøgelse i gang, og eftersom en af boligejerens nærmeste naboer er F24 tankanlægget på Frederiksborgvej rettede mistanken sig hurtigt mod installationerne der.

Olieudskiller var overfyldt
Det viste sig at en olieudskiller på tankstationens område var overfyldt, og derfor løb over og ud i kloakken – hvordan det så er gået til er en af de ting som man fra F24’s side nu skal have undersøgt.

Olieudskillere bruges bla. på tankstationer og autoværksteder, hvor olieudskilleren separere olien fra spildevandet, således at det ikke føres ud til rensningsanlægget og på tankstationer landet over er der faste retningslinier for rensning/tømning af disse olieudskillere – således også i Helsinge.

En medarbejder på tankanlægget oplyste til Netavisen Gribskov at olieudskilleren blev tømt og renset efter et fast skema, og nu skulle der en undersøgelse til for at afklare hvad der havde ført til at udskilleren pludselig var overfyldt. Det er set før at folk har snydt med turen til genbrugspladsen og blot har tømt dunke ud i brøndene på tankstationer, vel vidende at der netop er opsamling af olie på tankstationerne.

Om dette er hvad der førte til problemerne i Helsinge må tiden vise.

Kloak renset med mange tusinde liter vand
Brandmandskabet fra Frederiksborg Brand og Redning kunne kun gøre en ting, og det var at få skyllet kloakkerne igennem på stykket omkring tankstationen efter en tilkaldt slamsuger havde fået renset olieudskilleren og suget rent i de forskellige brønde omkring olieudskilleren.

Det gjorde at der fra en brandhane ved Ammendrupvej blev udlagt en lang række brandslanger langs Frederiksborgvej, og ned til kloakken i krydset Frederiksborgvej – Birkedalsvej. Under rensningsarbejdet blev det i knap 20 minutter nødvendigt at spærre Frederiksborgvej udfor tankanlægget på grund af brandslangerne lå henover vejbanen mens der blev skyllet i brønden på stedet.

Brandmandskabet arbejde var afsluttet omkring kl. 21.15, hvor der blot var tilbage at få rullet de mange brandslanger sammen.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?