Stort motortræf i støbeskeen på Græsted Eventplads

GRÆSTED: – Vi kan næsten ikke vente med at fortælle om det nye tiltag på Græsted Event Plads, lyder det i en pressemeddelelse om et kommende stort event i Græsted. Bagved står bla. Græsted Veterantræf i samarbejde med bla. Ankers Tivoli og en masse lokale klubber, foreninger og friske mennesker.

Græsted Veterantræfforening er en af de store foreninger der bakker op, og man glæder sig i foreningen til at være med til at søsætte et nyt event i Græsted sammen med Frederik og Anne Anker fra Ankers tivoli.

I virkeligheden er ideen at blande nyt med veteran, der mangler et sted hvor de ny motormekaniserede køretøjer også kan være sammen med veteranerne, så har du en smart bil, youngtimer, lastbil, knallert, motorcykel ny eller veteran, så kom og vær med til det store ‘spark-dæk’ event.

Det nye event i Græsted bliver afholdt i weekenden 2-3-4 september, og minder på mange måder om en god gammeldags byfest fra de svundne tider.

Her vil Ankers tivoli slå ”dørene” op og sammen med alle der har lyst, få skabt et stort spark dæk med alt hvad det kan indeholde af motormekaniseret køretøjer nyt som veteran – alle er velkomne.

Et “spark på dæk” blev i gamle dage brugt til at undersøge om bilen var brugbar, en kort forklaring den historiske oprindelse hvor fænomenet i dag mere præcist omhandler p- pladsmøder, spark dæk møder etc.

Hvad man nu ønsker at skabe på Græsted Event Plads er ganske enkelt et kæmpe spark dæk.

Arrangørerne kan allerede nu melde ud, at Nordsjællands Terrænbilklub, NTBK, som består af medlemmer der er vilde og pjattede med 4×4 terræn kørsel, lægger vejen forbi Græsted Eventplads, ligeledes kommer de velkendte Gribskov Hillbillies, så der skal vises amerikanerbiler frem og råhygges. GH har deres klub lokaler dybt forankret i det lokale, de hører nemlig til på Fredbogård og har deres klub aftner hver onsdag aften. Så er der en særlig interesse for det, er der mulighed for at få en snak.

De er ikke så store – men de larmer helt vildt – der er selvfølgelig tale om havetraktorer – men ikke af den slags du bruger hjemme i haven….Havetraktortræk er en helt særlig sport og ved eventet kommer der besøg af voldsomt tunede og stærke havetraktorer fra ind og udland, de lægger vejen forbi lørdag på eventpladsen.

Vil du byde ind med noget til det nye event?
Noget af det arrangørerne godt kunne tænke sig at opbygge er en kræmmer/ bagagerum-marked som forhåbentlig kan vokse – så har man en kræmmer gemt i sig, så kan man komme og være med.

På kræmmermarked /bagagerumsmarkedet er det tænkt som værende alt, såvel nyt som gammelt. Konceptet er meget simpelt, man putter det der skal sælges i sit bagagerum og så kører man afsted, parker og sælg det du lige har.

Prisen for kræmmerpladsen er 3-5 meter for 200 kr. pr. dag, årsagen til dagsprisen er for at alle kan være med og vælge at kun komme en dag, uden at skulle betale for alle dage – dermed kan alle være med og deltage som man lyster.

Send en mail til Anne HER for at book en markedsplads.

Ønsker man at overnatte på teltpladsen kan man være der alle tre dage. Strøm og teltplads 300 kr og man må meget gerne melde til på forhånd.

Veterantræffet: Ny byfest i Græsted
Alle løber ekstra stærkt i disse dage, for nu ser det til endelig at lykkedes, at søsætte det nye event på Græsted Eventplads.

– Græsted eventplads er af en størrelse så vi kan vokse, da vi godt kunne tænke os at det blev et gentagende event. Forventningerne til eventet i år er at nu skal vi i gang, lyder det i en pressemeddelelse fra Veterantræfforeningen.

Som udgangspunkt er det nye event tænkt som Græsteds byfest. Her skal være mulighed for at komme og hygge og man kan gå til og fra som man lyster. Tivoli, køretøjer, musik om aften, måske lidt som i gamle dage, hvor en byfest var en byfest, stedet hvor man hyggede sig. Måske en byfest som undervejs i årene der kommer at ændre form og indhold. Meget af det handler også om hvad ønsker lokalområdet og hvad har de lyst til at byde ind med.

Så alle spred rygtet, vær med til at bakke op for ellers kan det gå hen og blive svært. Vi har brug for at alle ung som gammel hjælper med at fortælle, at her kommer et nyt Spark Dæk hvor nye og veteraner kan samles og få en hyggelig weekend. Del det på Facebook, del det i snakken med din nabo, sammen står vi lidt stærkere. Har man brug for, som lokal, at komme med input, eller bidrag, så tøv ikke med at tage kontakt til Anne.

Åbningstider

Åbningstid fredag biler fra kl. 17. åbent kl. 18 – 24

Lørdag 10 – 24

Søndag 10 – 15

 

 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?