Strømafbrydelse og røg i Netto

BLISTRUP: Tirsdag morgen blev Falck i Helsinge sendt afsted på en melding om brand i den nye Netto butik i Blistrup. Her var strømmen kort før gået, hvorefter der var kommet røgudvikling i butikken.

Tirsdag morgen kl. 09.09 blev Falck i Helsinge afsendt på en alarm om ild i den nye Netto i Blistrup. Butikken er bygget stort set samtidig med den kollapsede Netto i Dronningmølle.

Pludselig røg strømmen i butikken, og da der samtidig væltede røg ud af ventilationen og ud i selve butiksområdet blev butikken omgående rømmet for personale og kunder.

Brandvæsnet blev alarmeret om ild i butikken, og kort efter var både sprøjte og tankvogn fremme fra Falck i Helsinge. Brandkøretøjerne kom fra Helsinge idet mandskabet i Gilleleje var optaget af en brandmelder på asylcentret i Esbønderup.

Ved brandfolkenes ankomst var der meget røg på stedet, og røgdykkerne undersøgte straks butikken og der blev ikke fundet nogen brand. Røgen viste sig at stamme fra en røgkanon i butikken.

Røgkanonen var gået af i forbindelse med strømafbrydelsen. Røgkanonen sidder i tobaksrummet, og den voldsomme røgudvikling gav derfor god mening.

Brandvæsnet hjalp til med at få trykket røgen ud af butikken, og da strømmen var tilbage i butikken kunne ventilationsanlægget i butikken også selv hjælpe til.

Ingen personer kom noget til ved morgenens uheld, hvorfor strømmen kortvarigt var afbrudt i dele af Blistrup vides pt. ikke.

Røg brand Netto 05042016 (4)
Brandbilerne vakte stor opsigt, men heldigvis var der alene tale om en irriterende teknisk fejl. (Foto: Allan Andersen)
Røg brand Netto 05042016 (8)
Her frigives butikken efter udluftning med en overtryksventilator, der var ingen fare ved dagens pludselige røgudvikling. (Foto: Allan Andersen)

Få nyhederne direkte i din indbakke. Tilmeld Netavisen Gribskov nyhedsbrev.

Rubrikannoncer

Begivenheder

TV Nordkysten

Opret Rubrikannonce

Indsend begivenhed

(Det er gratis)

Indsend seværdighed

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du gratis kan få annonceret din seværdighed på Netavisen Gribskov.

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?