Svindlere på spil: To vakse kvinder hoppede ikke på limpinden

HELSINGE: En kvinde fra Helsinge anmeldte søndag aften klokken 19.11, at hun netop havde modtaget et opkald fra en mand, som udgav sig for at være fra politiet.

Manden havde forklaret hende, at der var optaget lån i kvindens navn, men inden manden nåede at oplyse yderligere, havde kvinden fortalt ham, at hun selv ville undersøge forholdet.

Derefter havde hun lagt røret på og kontaktet politiet på 1-1-4, da hun formodede at der var tale om forsøg på bedrageri.

Et stort set identisk opkald modtog en anden kvinde fra Helsinge klokken 22.15, men heller ikke her havde svindleren haft held med sit forehavende.

– Der skal lyde stor ros til kvinderne for deres håndtering af hændelserne. Nordsjællands Politi gør opmærksom på, at politiet og andre offentlige myndigheder ikke benytter sig af sådanne fremgangsmåder, fastslår Nordsjællands Politi i dagens døgnrapport.

– Er man i tvivl om, hvorvidt en person reelt er ansat i den oplyste offentlige myndighed, kan man bede om personens navn og derefter ringe til det specifikke ansættelsessted for at få dette be- eller afkræftet. Her er det vigtigt, at man som borger selv finder hovedtelefonnummeret til den pågældende offentlige myndighed og ikke ringer tilbage til det nummer, som personen ringer fra eller oplyser, forklarer Nordsjællands Politi.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?