Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/netavisen.nu/public_html/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Syv biler brændt af i Helsingør

Artikel

Syv biler brændt af i Helsingør

HELSINGØR: En række påsatte bilbrande bekymrer Nordsjællands Politi, og politiet beder nu borgerne komme frem med oplysninger til sagen.

 

Ialt syv biler udbrændte efter bevidst ildspåsættelse – nu håber politiet på at vidner melder sig på 114.

Den første bilbrand var natten til onsdag, kl. 02.50, hvor der var ildløs i en personbil på Piskesmældet.

Bilbranden var tydeligvis påsat, idet der var knust en siderude i bilen før ilden opstod.

Gerningsmanden havde formentlig smidt brandbar væske eller andet matriale ind i bilen, som herefter mere eller mindre udbrændte.

Kort efter, kl. 03.26, gik alarmen igen og denne gang var det langt mere alvorligt, idet der var ild i flere biler og inden brandvæsnet nåede frem til P-pladsen ved Blishøj, var ialt seks biler i flammer.

Hos Nordsjællands Politi er der ingen tvivl om at de ialt syv udbrændte biler er foråsaget ved ildspåsættelse, og beder derfor enhver med kendskab eller observationer i forbindelse med brandene om at ringe til politiet på servicenummeret 114.

 

 

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler