Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Tæskehold overfaldt 28-årig mand

FØLLENSLEV: Lørdag eftermiddag kl. 14.19 fik politiet et alarmopkald, idet et par, som opholdt sig på en adresse i Føllenslev, var blevet opsøgt af to mænd i anledning af en uoverensstemmelse mellem mændene og den mandlige del af parret.

(Foto: Allan Andersen)

Manden, en 28-årig mand fra Svinninge, blev under dialog med de to mænd, som han kendte i forvejen, overfaldet med slag og søgte tilflugt på adressen. De to mænd knuste herefter nogle ruder på stedet, og da den kvindelige del af parret flygtede, blev den 28-årige overfaldet igen med bl.a. adskillige slag mod hovedet.

De to overfaldsmænd flygtede efterfølgende fra stedet i ukendt retning.

 

Politiet fik hurtigt fastlagt identiteten på de to mænd som værende en 23-årig mand fra Holbæk og en 26-årig mand fra Stenlille, som straks blev eftersøgt med henblik på anholdelse i sagen.

Da den 23-åriges bil under eftersøgningen blev fundet i Østerstræde, Holbæk, foretog politiet efterfølgende ransagning af det sted, hvor bilen holdt, med henblik på anholdelse af bilejeren. Den 23-årige blev fundet ved ransagningen, anholdt og sigtet for både grov vold og hærværk. Den 26-årige blev med assistance fra Sydsjællands og Lollands-Falsters politi anholdt i deres politikreds lidt senere på eftermiddagen.

Han blev også sigtet for både grov vold og hærværk, og begge anholdte blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor de begge blev varetægtsfængslet til den 1. maj 2018.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce