Tag del i et par stjernefyldte aftener

Tisvilde/Gilleleje: Der bliver rig mulighed for at få tilfredsstillet sin nysgerrighed til stjernerne og planeterne over os. Det sker, når Folkeuniversitet, og dagen efter Gilleleje Bibliotek, bringer foredragsaftener i astronomiens tegn.

Første aften bliver i Tisvilde Bio tirsdag d. 10. marts fra kl. 19.30-21.30. Her vil astronom Michael Quaade fra Niels Bohr Institutet og Wieth-Knudsen Observatoriet holde foredrag om universets gåder, galakser, galaksehobe, mørkt stof og big bang.

Foredraget handler om de fjerne galakser, der kun kan ses med store kikkerter. Og der er rigeligt af dem. Hver eneste af Universets milliarder galakser indeholder milliarder af stjerner, som rummer milliarder af planeter – I hvert fald en med liv.

– Det samlede lys fra alle stjerner, gør det muligt at observere galakser på store afstande. Vi bor selv i en galakse – Mælkevejen – der ses som et svagt lysende bånd henover himlen. Galakserne ses ofte samlet i galaksehobe, lyder det i beskrivelsen til aftenen.

Foredraget vil også omhandle studiet af mystiske ‘mørke stof’, der – indtil videre – ikke kan observeres, og som kun giver sig til kende ved, at tyngdekraften fra ‘mørkt stof’ påvirker stjerner og galakser.

Entre 80 kr. pr. person. Det er muligt at betale kontant ved indgangen.

I biografens café kan købes diverse drikkevarer, både før arrangementet og i den indlagte pause.

Efter foredraget er der mulighed for at aftale tid til et besøg på Wieth-Knudsen Observatoriet. Det ligger ca. to km fra Tisvilde Bio. Evt. samme aften – hvis vejret er klart – eller om lørdagen, hvor observatoriet holder åbent

Tid: Tirsdag d. 10. marts fra kl. 19.30-21.30
Sted: Tisvilde Bio, Hovedgaden 38, Tisvildeleje
Entré: 80 kr.
Arrangør: Et samarbejde mellem Gribskov Folkeuniversitet og Tisvilde Bio.

Flere stjerner
Dagen efter, onsdag d. 11. marts, vil astronom Michael Quaade gæste Gilleleje Bibliotek, for igen at fortælle om planeterne i solsystemet, den aktuelle stjernehimmel og Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvilde.

– Til smukke billeder af de forskellige planeter lytter vi sammen på anlægget til den engelske komponist Gustav Holsts orkesterserie: “The Planets”, lyder det i beskrivelsen.

Er man umættelig med hensyn til astronomi, så fortsætter arrangementet lørdag aften d. 21. marts, hvor man i privat bus vil blive kørt fra Gilleleje bibliotek til Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvilde for at se på stjerner og planeter  i “levende live”.

Dato: Onsdag d. 11. marts samt lørdag d. 21. marts, begge dage fra kl. 19-21.
Sted: Aktivitetsstuen ved siden af Gilleleje bibliotek.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?