Gribskov: Onsdag den 20. juli inviteres der på pilgrimsvandringi flot natur og godt selskab. Alle er velkomen til at dukke op, og det er ganske gratis.
Turen starter på campingpladsen i Dronningmølle med afgang kl. 18. Derefter går det op gennem det naturskønne område omkring Tegners. Turen slutter med andagt i Villingerød kirke, hvor der vil der være lidt godt til ganen.
Pilgrimsvandring er en voksende trend i mange områder i Danmark, og der arbejdes i øjeblikket med at etablere en klosterrute, der bevæger sig igennem flere landsdele.
– Men pilgrimsvandring er ikke bare en moderne grille. Ved at tage på pilgrimsvandring, selv en lille en som denne, orienterer man sig mod en ældgammel tradition. Man kan kalde det for en spirituel opdagelsesrejse i miniformat, lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne, Villingerød kirke og Esrom Peregrinus.
Deltagelse er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt.